Hej,

 

Jeg har med OK succes brygget øl i en 4-5 år, men nu har jeg fået et
interessant og kedeligt problem: Mine øl vil ikke karbonere på flaskerne.
Har haft problemet med de sidste 3 spande, jeg har lavet. Har ikke ændret
noget i min proces – renser spande og flasker på samme måde og karbonerer
med samme mængde sukker afhængig af ølstil. Har altid karboneret ved
stuetemperatur.

 

Kan man forestille sig, at øllet gærer fint ud på sekundær-spanden, men at
gæren herefter dør – evt. pga. af en bakterie/gærdræber? Overvejer at købe
nye spande og slanger og rense mit øvrige udstyr grundigt. Måler altid
gravity og havner for det meste omkring FG på 1020. Problem-spand 1 + 2 var
samme øl delt op i 2 spande på to forskellige gær og den gik dog død midt i
1020’erne så vidt jeg husker – kan være problemet er opstået der? Spand 1+2
blev repareret ved at hælde øllet tilbage i tappe-spand og tilsat en smule
gær og sukker – og det har virket.

 

3. og seneste spand gærede også fint og endte vist på 1018, men den vil
altså heller ikke karbonere. Efter en 3 ugers tid ved stuetemperatur har jeg
nu sat dem i køleskab ved fuld skrald.

 

Mvh,

Mathias

Tranebryg, 2400

 

_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to 
brygforum-unsubscr...@lists.haandbryg.dk

Frameld fra listen, send en tom mail til 
brygforum-unsubscr...@lists.haandbryg.dk

Besvar via email