Hej Remy

Jeg anvender Beergun og er meget begejstret for den. Øllet kan holde sig i 
årevis på flaske uden infektion efter påfyldning fra fustage.

Sørg for normal karbonering på din fustage som udgangspunkt. Sænk temperaturen 
på fustagen over et døgn eller to til tæt på frysepunktet. Typisk sætter jeg 
fustage på køl i to dage for at sikre lav temperatur 0 - 2 grader. Den lave 
temperatur fastholder kulsyren i øllet selvom du senere tager trykket af under 
påfyldning af flaskerne.

Sørg for at dine flasker er desinficerede og klar til påfyldning. Nogle vælger 
at køle flasker i fryser forud for fyldning for at reducere skumdannelse, men 
jeg har ikke noget problem med at fylde flasker direkte fra flasketræ. Skyl 
eventuelt din flaske umiddelbart inden påfyldning med en flaskeskyller således 
at din flaske er fugtig indvendigt. Det kan medvirke til at reducere 
skumdannelse, men samtidig introducerer du en infektionsrisiko.

Når du skal fylde flasker, så skal du reducere trykket i din iskolde fustage 
til noget, der ligner blot et drivtryk, der får øllet til at flyde forholdsvist 
langsomt. 20-30 sekunder for at fylde en halv liter ølflaske.

Nogle vælger at fylde CO2 på flasken inden påfyldning for at forhindre ilt til 
øllet, og Beergun er netop indrettet til at påfylde CO2 inden påfyldning af øl. 
Jeg fylder blot flaskerne stille og roligt stort set uden skumdannelse. 
Naturligvis har overfladen på øllet i flasken kontakt med luftens ilt under 
fyldningen, men jeg har ikke oplevet det som et problem. Det er nok et 
temperamentsspørgsmål om du vil spilde CO2 under fyldningen. Når påfyldningen 
af øl når flaskehalsen tager jeg Beergun til overfladen og pisker lidt skum op, 
som i min teori fortrænger det sidste ilt fra flaskehalsen. Beergun sættes nu 
fra/klar i en ny flaske, mens du fokuserer på at sætte kapsel på den fyldte 
flaske. Med lidt øvelse får du lige præcis dannet så meget skum, at det flyder 
op over toppen af flasken således at du kapsler i lidt skum.

Du vil opleve, at der dannes skum i slangen fra fustagen til Beergun mens du 
putter kapsel på og derfor ikke fylder på ny flaske. Det er vigtigt, at du 
genoptager fyldning af ny flaske så hurtigt som muligt fordi skummet i slangen 
vil give lidt skum i flasken, men med tiden så glider det hele stille og 
roligt, og du kan fylde en fustage på flasker i løbet af en halv til en hel 
time. Sørg blot for at have alle dine flasker og kapsler klar, så du ikke skal 
afbryde processen undervejs.

Må den gode brygånd være med dig
Uffe

From: Christina & Remy [mailto:famtruel...@mail.dk]
Sent: 11. april 2014 14:29
To: brygfo...@haandbryg.dk
Subject: [Brygforum] Beergun

Hej Forum

Er der nogen der er bekendt med Beergun og om øllet kan holde sig på flaske 
efter fyldning fra fad og om I kan beskrive hvordan man bruger den.

Remy Truelsen
_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk 
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to 
brygforum-unsubscr...@lists.haandbryg.dk

Frameld fra listen, send en tom mail til 
brygforum-unsubscr...@lists.haandbryg.dk

Besvar via email