Hej Alle,

Da vi jo fortsat ønsker at markere os i Danske Ølentusiasters blad, og ikke
mindst udbrede at rigtige øl-entusiaster naturligvis brygger deres eget øl,
vil jeg derfor meget gerne opfordre Jer alle, til at komme med
artikel-bidrag inden for den næste måned. Foruden at komme i DøE, bliver
artiklen også sat på haandbrygs hjemmeside under "klummen". Her kan du også
læse de tidligere bragte artikler, samt diverse indlæg jeg har sakset fra
mailing-listen.....

Der er jo ingen regler for klummen, men herligt er det, hvis du kan
kombinere din passion med lidt skæve vinkler (som f.eks. Martins sidste
artikel vedr. øl til hans bryllup), samt bidrage med en opskrift på en øl.
Hvis man ikke lige føler, at man har en skribent i maven, vil jeg meget
gerne påtage at redigere dit stof (i øvrigt kun med din godkendelse!!!)
inden det ryger i bladet. Endelig er det ikke noget krav, at artiklen er på
dansk, men de gængse hovedsprog er nok at foretrække (beklager Heikki, vi
har meget få finske læsere.....endnu i hvert fald). Alternativt vil jeg
gerne oversætte...hvis den er på engelsk!!!

Hvis nogen ligger inde med lidt stof på f.eks.:

-       Om at opbygge sit eget fadøls-anlæg
-       Om at opgradere/automatisere sit hånd-bryggeri
-       Om at opdyrke sin egen gær
-       Om at være helt ny udi øl-brygning, og ikke ane hvad "de andre taler
om"
-       Om mit første bryg
-       Om at kopiere en øl (gerne fra den første begejstring over en øl,
til arbejdet med at sammensætte malt, humle, gær og evt. vand)
-       Om at opdyrke en gær fra en flaske (f.eks. Chimay)
-       Om at vælge den rigtige humle (hvilken humle skal man vælge...) 
-       Om livsnydelsen ved at nyde sin egen porter, belgisk dobbel/trippel,
etc.. i vintermånederne...eller andet!
-       Om at forberede en forårs-øl
-       Om...... hvad som helst i grunden

Ja, så er meget velkomne til at kontakte mig. Håber I alle vil bidrage og
være til at udbrede vores passion til et større publikum.....

Best regards

Jens Mortensen
Klumme redaktør....mm


Besvar via email