Hej Jeppe,

men er det i det hele taget muligt at brygge i en lejlighed ?

Det tror jeg ikke er noget problem. Men det er en fordel hvis du har et kosteskab eller et mindre rum hvor der er fred til øllet og hvor lugten fra gæringen kan isoleres fra den øvrige husholdning.

hvor slemme er lugtgenerne ?

Ved selve urtkogningen er lugten temmelig lækker. Hvis dine nærmeste omgivelser ikke holder af lugten kan et beer-kit anbefales da det er humlet og derfor ikke behøver at koge i længere tid. Det er gæringen der giver de værste lugtgener, da det strækker sig over flere dage.

Hvilke typer flasker er bedst ?

Alm. ølflasker + et kapselapparat er det mest æstetiske. Men helt nøgternt er den bedste løsning nok almindelige plastic sodavands flasker. De indeholder en halv liter - der, efter min mening, er den optimale portionsanretning for øl. De er holdbare og kan ikke umiddelbart eksplodere ved overkarbonering, og endelig sparer du tid ved at du skal fylde færre flasker.

Bemærk: Undlad at bruge sodavandsflasker af glas, vinflasker eller almindelige patentflasker til saft. De er ikke beregnet til at holde det kraftige overtrk der kan komme i forbindelse med eftergæringen.

Er der nogen som kan anbefale et godt startsæt (udstyr) Jeg forventer at
starte med nogle ølsæt (ekstrakt)

Det er helt klart en god idé. Du er rimelig sikker på at få et hæderligt resultat og en success oplevelse uden det store besvær. Jeg har ret gode erfaringer med Øl/Vin hobby i Hvidovre's startsæt. Men sørg for at følge de regler omkring hugiejne, der findes på Haandbryg.dk i stedet for detd er foreskrives i den medleverede "manual" - det er helt utilstrækkeligt.

God fornøjelse!

/Christian

_________________________________________________________________
Få Hotmail på mobilen http://www.msn.dk/mobile


Besvar via email