Hej

 

Jeg er helt ny indenfor håndbryg – jeg har faktisk endnu ikke fået lavet min første bryg, men jeg har fulgt flittigt med den sidste måneds tid.

Jeg har hele tiden gerne ville kopiere nogle af de fantastiske belgiske øl, som jeg har fået smag for efter gentagne ture til Belgien. I den forbindelse vil jeg især gerne vide, om man skal anvende specielle gærtyper til disse øl.

Christian Skovdal Andersen så jeg i BeerCalc havde lavet en gærvækst på Chimay Bleu (min favoritøl) – hvordan starter man en sådan gærvækst af en trappist? Og hvordan vedligeholdes den, og hvordan skal den opbevares? Kan den holde sig i årevis, eller skal den fornys jævnligt med noget af ens bryg?

Ved nogen derudover hvor man kan finde en opskrift, som minder om Chimay Bleu?

 

Mange påskehilsner

Allan Rasmussen

Besvar via email