Hej Brian
 
Jeg er selv gået over til "almindelige" fade. Jeg skiller dem ad på følgende måde:
Med et koben og en passende dims der kan gå ned i ventilen trykker jeg pakningerne sammen i ventilen. Det er derefter muligt at løsne låseringen. Det er ikke nemt, men efter en del forsøg får man taget.
Når jeg først har fået låseringen ud sidder ventil og spyd i fadet med en bajonetkobling. I skrivende stund kan jeg ikke huske hvad vej man skal dreje ventilen, men den skal vist også lyftes en smule inden du drejer den.
 
Inden du montere ventilen er det en god ide at bore et par små huller i låseringen, så er der noget at få fat i, næste gang man skal have den ud. Hullerne er også gode når man skal sætte låseringen på plads når man samler fadet.
 
Samlingen foregår lidt på samme måde som når man skiller fadet. Ventilen ned og dreje den på plads. Der er et spor som skal passe når man trykker ventilen ned, med koben og dims, for at få låseringen på plads. For at få låseringen ned i udkravningen på fadet bruger jeg en spidstang der passer i de borede huller så ringen kan klemmes sammen. Så er det om at trykke ventilen så langt ned, at låseringen kan smutte ud i falsen. Det er en dejlig lyd når det lille klik kommer.
 
Jeg håber at du kan forstå min beskrivelse, det er ikke nemt at forklare sådan efter hukommelsen.
Det tog mig lang tid at få det til at fungere, men det kan lykkes og når man har fået taget, er det til at have med at gøre.
 
Held og lykke.
 
Kim
 
----- Original Message -----
Sent: Wednesday, May 21, 2003 3:07 PM
Subject: [Brygforum] nye carlsberg fade

Hej
 
jeg står med 2 nye fade fra carlsberg kan de bruges til hjemmebryg? og i givet fald hvordan?.
den gamle type er rimelig nemme at bruge, men de nye ser lidt specielle ud.
Det er den type hvor der over spydet sidder en låsering.
 
/Brian

Besvar via email