Hej Peder,
 
Jeg har ikke kunne finde nogle kilder hvoraf det fremgår hvilken attenuation 
rate der kan forventes af den pågældende gær. Dog lader det ikke til at være 
noget særsyn at den er svær at få til at gære ud. Prøv at se på nedenstående 
links:
 
http://groups.yahoo.com/group/norbrygg/message/4477
 
http://groups.google.com/groups?q=brewferm+attenuation&hl=en&lr=lang_da|lang_en|lang_no|lang_sv|lang_de&ie=UTF-8&oe=UTF-8&selm=49tnd4%24fan%40morgoth.sfu.ca&rnum=3
 
Hvis din SG ikke har rykket sig i løbet af 1-2 uger og du stadig syntes den er 
for sød, kunne du evt. prøve at tilsætte en mere aggreesiv gær og se hvad der 
sker, eller evt. hæve temperaturen nogle få grader. Du vil skulle ikke få nogle 
negative bivirkninger ud af det rent smagsmæssigt, da det er meget lidt der 
evt. kommer til at gære ud.
 
-Christian
 

        -----Oprindelig meddelelse----- 
        Fra: Peder Vestbjerg Madsen [mailto:[EMAIL PROTECTED] 
        Sendt: on 17-09-2003 15:57 
        Til: Christian Skovdal Andersen 
        Cc: [email protected] 
        Emne: RE: [Brygforum] Så er den gal igen (1. ale)
        
        

        Hej Christian,
        
        Den brugte gær er 2 poser med 6 gram tørret overgær fra Brewferm vækket 
godt til live i en starter, der blev fodret med lidt maltekstrakt (kogt/kølet) 
et par gange på det døgns tid, den fik lov at stå.
        
        Nu vil jeg så prøve at væbne mig med tålmodighed og lade min bryg 
udvikle sig i et par uger eller tre - selv om det bliver svært. Og så lade være 
med at bekymre mig om infektioner i mellemtiden. Hvis tiden bliver for lang kan 
jeg jo altid gå i gang med den porter, der skal brygges næste gang.
        
        Og jeg tror jeg lader bitterheden være som den er nu. Så er det nok 
lettere at overbevise tuborg-ganer om at jeg faktisk selv har lavet en god øl - 
og endda på første forsøg. Hehe. Men ellers et godt tip med din 
humle/maltekstrakt løsning.
        
        Humle i fryseren? Ja så kan det jo komme til at ligge ved siden af de 
perleløg, der blev brugt som isterningerstatning i whiskey i mine unge dage. 
Smagte ikke godt da de begyndte at tø. Det skal dog lige siges at det var en 
mindre god whiskey og så langt tilbage at jeg i forvejen ikke satte pris på 
smagen.
        
        /Peder
        
        
        -----Original Message-----
        From: Christian Skovdal Andersen [mailto:[EMAIL PROTECTED]
        Sent: 17. september 2003 10:11
        To: Peder Vestbjerg Madsen; [email protected]
        Subject: SV: [Brygforum] Så er den gal igen (1. ale)
        
        
        Hej Peter,
        
        Sikke en masse spørgsmål :-)
        
        Du skriver at den er gæret ned til 1012  - hvad er det for en gær du 
har brugt?
        
        Da den tilsyneladende stadig er for sød vil jeg foreslå dig at lade den 
sidde et stykke tid i den sekundære fermenteringstank - helst 2-3 uger hvis du 
kan finde tålmodigheden til det. Du vil ikke fortryde det!
        Du skal ikke være bange for infektionsfare på nuværende tidspunkt. 
Vædsken indeholder en del alkohol, der giver en høj grad af beskyttelse mod 
infektioner.
        
        Det er ærgeligt at den ikke er bitter nok efter din smag. Det vil ikke 
hjælpe så meget at tørhumle da det er meget lidt bitterstof (alfasyre) der 
trækkes ud af humlen ved stuetemperatur.
        
        Jeg har selv af og til "reddet" en for mild bryg ved at lave svag 
maltekstrakt-opløsning jeg har bulderkogt sammen med humle i en times tid på 
komfuret, for derefter at køle det ned og hælde det i den sekundære gærtank (en 
enkelt gang endda direkte i keggen). Gæringen af maltekstrakten vil desuden 
skubbe den smule luft ud der måtte være i gærtanken. Det virker fint, selv om 
det naturligvis langt fra er optimalt.
        Du kan også købe meget koncentreret humleolie hos brygladen - hvilket 
naturligvis er nemmere.
        
        Vedr. dine spørgsmål omkring holdbarheden af råvarer, så kan du tage 
det rimelig afslappet. Humle kan holde sig rigtig længe i fryseren (måneder) 
hvis du opbevarer det i den oprindelige indpakning med een eller to 
plastikposer uden om. Hvis du er i tvivl om du har en humle der er for gammel, 
så kan du nøjes med at bruge den til bitterhumle. Så skal du blot bruge lidt 
mere da bitterstofferne har det med at difundere væk over tid.
        
        Knust malt kan ikke holde sig så længe. Folkene fra brygladen siger 3 
uger, men jeg har uden problemr brugt færdigknust malt der var over en måned 
gammelt. Hvis du er i tvivl, så brug det i en øl hvor smagen i mindre grad er 
afhængig af malten.
        
        Det var et langt svar på et langt spørgsmål. Så velkommen til din nye 
hobby: Åbn din pung og hold øje med din talje!
        
        -Christian
        
        -----Oprindelig meddelelse-----
        Fra: Peder Vestbjerg Madsen [mailto:[EMAIL PROTECTED]
        Sendt: on 17-09-2003 09:31
        Til: [email protected]
        Cc:
        Emne: [Brygforum] Så er den gal igen (1. ale)
        
        
        
                Hej,
               
                De kvikke læsere vil måske kunne huske at jeg skulle i gang med 
min første
                ale. Det kom jeg i søndags - efter min lørdags gærstarter 
nærmest rystede
                for at komme til at arbejde med en større mængde næring. Og alt 
gik efter
                planen. 'Opskriften' blev måske godt nok læst liiige lovlig 
mange gange,
                termometeret var konstant i funktion for at kontrollere denne 
nye udfordring
                for komfuret og alt blev rengjort og steriliseret i overdrevne 
mængder. Men
                inden længe havde jeg 24 liters duftende væske med en OG på 
1044 og min
                virile gær i en gærtank på gulvet.
               
                Allerede nogle timer efter var der tydelig aktivitet og hele 
natten skød
                gærlåsen med skarpt. Godt nok svært at holde vand i den med 
sådan en
                aktivitet, men da gærskummet allerede stiftede bekendtskab med 
låget,
                bekymrede dette mig ikke yderligere. Næste morgen var der 
stadig jævn
                aktivitet, men da jeg kom hjem fra arbejdet var det faldet 
meget til ro. Nå
                men det kunne jo ikke være bare noget der lignede færdiggæret, 
så jeg lod
                det passe sig selv. Tirsdag morgen virkede det helt dødt, så 
jeg besluttede at se
                til det, når jeg fik fri - men sådan i halvmørket så der stadig 
ud til at
                ligge et gærlåg øverst.
               
                Nå men så kom jeg hjem. Da jeg fik åbnet for tønden, så jeg at 
'gærlåget'
                kun var på kanten af tønden, så faktisk lå der kun ganske få 
fiskefoder
                gærflager tilbage. Og det efter kun 2 dages gæring ved 20-22 
grader. Nå men
                så var det da vist på tide at finde hydrometeret frem og det 
var allerede
                nede på 1012. Jeg fik smagt på varen, og den var da faktisk 
allerede ganske
                god. Svært at forstå at det var den samme bitre væske jeg havde 
smagt 2 dage
                tidligere. Men den er stadig klart for sød. Forresten er den 
slet ikke så
                bitter som folk herpå har sagt, så jeg har da helt fortrudt at 
jeg skar
                10-12 g af bitterhumlen.
               
                Inden jeg gik i gang havde jeg jo sagt at jeg ville stikke om, 
og i og med
                den stadig er for sød og vel burde kunne gære lidt videre, har 
jeg netop
                gjort det. Godt nok overvejede jeg om det nu var klogt at gøre, 
nu gæringen
                var så fremskredet. Men er der mon NOK næring til at den vil 
udvikle sig videre?
                Eller udsætter jeg den nu bare for yderligere infektionsfare 
fordi den måske
                ikke lige kommer i gang og nu har en stor bunke luft over sig? 
Skal den have
                en skvat kogt sukkervand som 2nd kick starter?
               
                Når nu den stadig er i tønden og ikke er så humlet som 
forventet og jeg har
                en lille bunke tilbage kunne det vel være lidt spændende at 
give den lidt
                tørhumling.
               
                Ja det var så mit største problem denne gang. Men nu jeg 
alligevel har
                tastaturet i hænderne kan jeg ligeså godt prøve at få svar på 
de andre ting
                jeg allerede tænker på til fremtidige bryg. (Ja, det er da vist 
en hobby der
                kommer til at tage meget af ens tid).
               
                1) Nu jeg sikkert snart ikke kan vente længere med at købe ind 
til et forsøg
                med all-grain kunne det være rart at vide lidt om hvor længe en 
pose åbnet
                humle, knust malt osv. kan holde sig. Det er ikke lykkedes mig 
at finde
                noget om det på nettet.
               
                2) Hvordan skal det lykkes for mig at skrive en kort besked 
næste gang jeg
                skal spørge om noget? Det ender jo med at ingen orker at læse 
mine
                beretninger fra det virkelig liv.
               
                Højt skum (eller måske kun ganske svag antydning af skum endnu),
               
                Peder
               
               
                _______________________________________________
                Brygforum mailing list
                [email protected]
                http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
               
        

Besvar via email