Hej Ole, Jeg har ved flere lejligheder afholdt øl-smagning. Jeg har nemlig dels kombineret 2 af mine passioner, øl og musik, og i den forbindelse tager jeg så ud med mit band, hvor vi først afholder en øl-smagning. Derefter spiller vi 2 sæt -lige fra crooner-jazz over pop&dans til Kashmir. Endelig har vi lavet en stor "karaoke -sangbog", hvor vi så byder folk op og synge med.....lige irsk-pub til sebastian....(og her kan et par gode øl med kalorier få en Pavarotti frem i mange) . Dels har jeg ved flere lejligheder arrangeret smagning i forbindelse med mad,- og i øvrigt håndbrygning.
Men, lang de fleste af os øl- og håndbryggerentusiaster vil med bare en rimelig øl-viden sagtens selv kunne afholde en øl-smagning (hvis man jo altså holder af at stå foran folk og holde lidt foredrag). Man skal bare huske, at langt de fleste har et udgangspunkt der starter i dansk pilsner. Jeg gør derfor typisk det, at jeg guider folk igennem en lille tur udi øl-universet ved at præsentere dem for nogle af de forskellige stilarter,- og et par gode repræsentanter for samme. Et godt bud er at holde sig til max 12 (og det er mange....) øl på en smagning. Faktisk er et sted mellem 6-8 nok det bedste, men det kan jo bare være svært at begrænse sig...at give folk et billede af belgisk øl med max 1-2 repræsentanter er sgu faktisk ikke helt let. Det er derfor aldring lykkedes mig at holde mig til så få øl. At servere mellem 10-15 cl er i den forbindelse helt fint! Ud over at fortælle om stilarternes karakteristika, og hvad man skal lægge særligt mærke til (og her må man ofte huske på folks udgangspunkt,- altså nærmest lig 0, hvorfor en lille intro til over- og undergæret kan være på sin plads), plejer jeg også at krydre lidt med fortællinger om øllets historie og hvis det er muligt lidt anekdoter om det enkelte bryggeri (langt de fleste er temmelig ligeglade med en for detaljeret gennemgang af de forskellige gær-, humle- og malttyper,- men lidt historie kan "krydre oplevelsen"). Personligt synes jeg, at det lidt gælder om at hæve øllet op over Carlsbergs og Nettos billige pilsnere, uden at forfalde til "en snobbet" tilgang man kender fra vin. Jeg har sgu været til et par vinsmagninger, hvor folk er gået i svime over noget, der i hvert fald fik min mund til at ligne en hønserøv, og hvor spytkirtlerne startede noget der mindende om en bilvask .... Derfor gør jeg faktisk også en hel del ud af, at det sgu er OK at sige fra, hvis man ikke kan lide en øl. Kriek og Lambic har det f.eks. med at dele forsamlingen over i to,- dem der hader det og dem der elsker det, og ikke alle holder af en velhumlet "doven" engelsk ale....... Hvilket i øvrigt minder mig om en øl-smagning jeg afholdte på den tatoverede enke en gang i vinter for en afdeling i et firma, der sælger gær og bakterier til vin-industrien (Chr. Hansen). Det var sgu godt nok trænede smagere, der fik lært mig en hel del om at afsøge nuancer i de øl jeg præsenterede, som jeg aldrig selv havde lagt mærke til. Det pudsige er nemlig, at hvor estere kan bidrage med en skøn banan- eller bær-tone i en hvedeøl eller belgisk dubbel, vil tilsvarende i vin "være helt forbudt", hvor den ganske enkelt vil være dømt ude med en gærings eller lagringsfejl. Men de folk kunne altså noget med at smage, og frem for alt havde de et smags-apparat, som gjorde dem i stand til at artikulere deres smagsoplevelse. Ved sgu ikke rigtig hvem der egentlig lærte mest den aften..... Min erfaring er, at hvis man afholder smagning for 20 personer (lidt afhængig af sammensætninger og typer),- ja så er det en succes, hvis man har åbnet øjnene (og munden) for godt øl på 5-6 personer. Hvis man endvidere kender kønsfordelingen i et selskab, er det en rigtig dårlig ide at præsentere meget bitre øl for kvinder (der ganske enkelt har bedre smagsløg end mænd). Så som når vi brygger øl, handler det om at balancere smagsindtrykket. Endelig gør jeg så det, at jeg lige laver et stykke papir, hvor jeg kort fortæller om de enkelte øl, gør plads til at man selv kan skrive lidt smagsnoter og ikke mindst hvor man kan købe dem (og evt. alternativer til de enkelte øl) Så det jeg egentlig ville sige med alt dette..., hvorfor gør du det ikke bare selv? Det kræver ganske vist lidt planlægning, og ganske ofte har jeg oplevet, at de øl jeg ville præsentere (og havde forberedt diverse historier om) ganske enkelt var udsolgt. Så nu gør jeg det, at jeg først tjekker hvad mine øl-pushere har på lager, og så forbereder jeg min smagning.... Med venlig hilsen Jens Mortensen -----Oprindelig meddelelse----- Fra: [EMAIL PROTECTED] [mailto:[EMAIL PROTECTED] På vegne af Ole Petersen Sendt: 22. september 2003 13:55 Til: [email protected] Emne: [Brygforum] Øl smagning / foredrag Hej Alle Er der nogen her i forumet der har en god kontakt / ide til ølforedrag / øl smagning i forbindelse med et julefrokost arrangement. Arrangementet er til ca. 20 personer og helst i københavn (city). Hilsen Ole P. _______________________________________________ Brygforum mailing list [email protected] http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
