Claus,
http://hbd.org/brewery/Library.html findes der links til et par hjemmebyggede maltkværne - to med betonruller og en med træruller.
 
Selv har jeg bygget en kværn baseret på to slibesten, noget 12 mm gevindstang, 4 SKF kuglelejer og noget krydsfiner - en udgift på 400-500 kr., hvis jeg ikke havde haft det meste i forvejen. Den fungerer i princippet udemærket - jeg har opnået en mæskningseffektivitet på omkring 85 % - men p.g.a. slid må kværnen justeres temmelig ofte, hvis man vil undgå at en stor mængde malt passerer uden at blive knust. Jeg vil tro at noget lignende vil ske med betonruller. For et par måneder siden trængte kværnen til nye sten og jeg valgte at købe en færdig kværn istedet - En ting mindre at bekymre sig om, og den er så solid, at jeg kan tage den med på plejehjem når det blir aktuelt (medmindre en af ungerne scorer den forinden).
 
Man kan også, som det er foreslået, designe en kopi af en kværn, der allerede findes på markedet - alt efter forudsætninger, skulle dette nok være en overkommelig opgave. Problemet er, at man ikke kan knuse malt med en tegning af en kværn. Medmindre du selv har adgang til et maskinværksted eller kender nogle der har og som er villige til at arbejde for en stærkt reduceret timeløn, tror jeg det bliver mindst lige så dyrt at fremstille den, som at købe forbilledet.
 
Henning
 
 
  
 
----- Original Message -----
From: claus
Sent: Friday, November 07, 2003 12:30 AM
Subject: [Brygforum] Maltkværn

Hejsa
 
Jeg vil høre om der er en der har en tegning på en maltkværn, eller nogen der ved om hvordan de fungere, jeg har prøvet lede efter noget, men forgæves, og billige er de jo ikke hvis man skal købe en ny
 
Venlig Hilsen
 
claus p.
 


_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum

Besvar via email