Som det sikkert ikke er forbigået nogens opmærksomhed tilhører jeg den ikke-troende fløj når det drejer sig om eksistensen af en gær som standser ved 2.5%

Egentlig vil jeg mene at bevisbyrden ligger på skulrene af dem der påstår at den eksisterer, men jeg har alligevel prøvet at surfe lidt efter et eventuelt modbevis.

Jeg faldt over en reference til en speciel gærstamme Saccharomyces Iudwiggii, som tilsyneladende kun kan gære "simple sukkerarter" (simple sugars?). http://hbd.org/brewery/library/LAbrewNAF0895.html

Hvis jeg fortolker det rigtigt så kan den gære monosaccharider og ikke disaccharider og trisaccharider. Og så vidt jeg lige kan overskue udgør de kun ca. 15% af urten http://www.mindspring.com/~zipf-williams/beer/brewing_intro.html

Men jeg kunne desværre ikke finde yderligere referencer til denne gær. Og desuden kunne man også være skeptisk overfor om den overhovedet smager godt.

Og desuden ville den jo også lynhurtigt blive udkonkurreret af mere alt-ædende gærtyper i et alt andet end sterilt miljø.

Men den kunne da være sjov at lege med ;-)

Bo



Besvar via email