Hej Thorkild

Jeg har længe gået ledt efter litteratur til denne hobby. Det forekommer
mig, at der manglet noget på dansk, som samler den viden, som os
hobbybryggere kunne fornøje os med.

Først lånte jeg lidt på biblioteket om biokemi - det er noget langhåret
noget for en der er handelsuddannet :) Under denne søgning faldt jeg over
denne titel

”Alkohol - biologi og samfund” (Kernehefte 10) - fra Nucleus Forlag ApS.
Af Poul Breum, Dorte Hammelev & Jórgvan Petersen

ISBN: 87-87661-54-3
ISSN: 0106-2026

Det skal siges, at bogen fra 1984, så det er jo en gammel svend. Den er
skrevet for gymnasiet og HF. Jeg havde sådan set stået med den i hånden
flere gange uden at ville låne den. Nå men en dag åbnede jeg den og opdage,
at de 3 første kapitler ca. 80 sider handler om gærsvampen. Det temmelig
godt beskrevet og egentligt ret detaljeret. Der er for øvrigt en fin
beskrivelse af anlægget i Grenaa, med tegninger og beskrivelser af processen
både ved oparbejdning af gær og produktion af sprit på fabrikken. Tegninger
er originaltegninger fra De Danske Spritfabrikker.

Selvfølgelig er ølproduktion også beskrevet, men det, der er rigtigt godt,
er gennemgangen af biokemien i forbindelse med gær og enzymer. Samtidig
beskriver bogen forløbet historisk inden gæreforskning og anvendelse (den
nævner også Z metoden).

Jeg har desuden skaffet en lærebog om Maltning og brygningsteori af B.
Krause fra den Skandinaviske Bryggerhøjskole. Bogen er fra 1935. Den har et
biokemisk afsnit som er meget svært, og det var derfor, jeg tænkte jeg blev
nødt til læse noget mere let læst først. Når man først kommer til
processerne, så er den god nok

Begge bøger er lånt på Kolding Bibliotek, og deres alder fortæller lidt om
hvor meget de gør i det stof.

/Søren 6000



Besvar via email