Hej Brygforum
Jeg har investeret i nogle Cornelius fustager, som jeg har tænkt mig at
bruge som lagertanke. Efter endt lagring, vil jeg tappe øllet på flasker
via en Counter Pressure Filler. Til formålet har jeg investeret i et
manometer, så jeg kan monitorer trykket i fustagen (jeg skal
eksperimentere med at bunge).
Til tapning og eventuel kunstig kabonering er jeg blevet anbefalet at
købe en 6 kg CO2 flaske og i den forbindelse skal man vel bruge en
regulator, så man kan monitorere trykket i flasken og fustagen
samtidigt. Hvis man nu køber en regulator i stil med den Brygladen
sælger, passer den så til en 6 kg co2 flaske? Er det en standard kobling?
Kan det betale sig at leje co2 flasken i stedet og får man i så fald en
regulator med? (Jeg vil jo gerne leje den permanent). Er der nogen
stedet i Københavnsområdet hvor man kan købe og få flasken genfyldt?
På forhånd tak
- Christian #1720
http://pikobryg.dk
PS:
Uanset hvor fristende det er, vil jeg ikke have et permanent fadølsanlæg
i min 2 værelses lejlighed. Det er slemt nok, at hele lejligheden er
fyldt op med brygudstyr i forvejen. I øvrigt ville det være for
fristende at tage sig et glas velskænket håndbryg i tide og utide.