Title: Message
Hej bryggere
 
Jeg har været på listen i snart en måned, og har fået stor gavn af alt fra tilbud til gode råd. Mange tak for det. Min første ale skal snart på flasker :-)
Derfor er det også altid spændende at høre folks meninger når man rammer et af de mere ømme punkter, f.eks. reklame.
 
Min indgang til problemstillingen er en lidt anden, fordi jeg til dagligt arbejder med hvordan organisationer bruger elektronisk kommunikation, og dermed kender en række problemstillinger.
Alle der på deres arbejde bruger e-mail til (intern) kommunikation ved at To- og CC-mails på et tidspunkt kan udvikle sig til et problem, idet man får alt for meget som er irrelevant for én selv - og du har ikke noget valg, andet end at trykke på delete...
 
Jeg har fra starten været skeptisk ved at bruge e-mail som medie til dette forum, da jeg mener det er uhensigtsmæssigt på stort set alle punkter. Bl.a. nu ser vi en række e-mails som virker direkte irrelevante, og flere har fremhævet at mange tråde er dem uinteressante. Næppe overraskende.
Er man ikke tilmeldt mail-listen, men blot kigger på den genererede oversigt, skal man også være godt tålmodig og ihærdig for at få det store billede i trådene, og derfor mener jeg der ikke er noget reelt alternativ til at være tilmeldt.
 
Min pointe er blot: Er tiden ikke løbet fra e-mailforums? Hvorfor ikke tage skridtet ud og lave et rigtigt kategori-inddelt debatforum på nettet hvor det er brugerne som bestemmer hvad der er interessent?
 
Jeg ser mange fordele, bl.a.:
- Man får kun tilsendt e-mails om tråde man er interesseret i
- Arkiv og søgningsfunktionen vil gøre det meget nemmere at finde tidligere guldkorn frem
- Nye brugere behøver ikke stille de samme spørgsmål
- Forhandlere kan få deres egen kategori, hvor interesserede kan abonnere eller læse når tiden passer
- Overblikket og bredden i diskusionerne vil blive mærkbart forbedret - til alles glæde
 
Der er ingen tvivl om at den kritiske masse for et sådant forum er opnået - og mere tid. Jeg tror at man ved at følge denne udvikling kun vil øge glæden omkring brygdiskussioner samtidigt med at man giver mere "perifirere" interessenter såsom forretninger mulighed for at reklamere til dem som er interesseret i dette.
 
Jeg beklager hvis dette tidligere har været oppe og vende, jeg synes bare ikke at have set dette noget sted.
I så fald man finder ideen interessant kan man så glæde sig over der findes aldeles grimrende og lettilgængelige forums - gratis.
 
Fortsat go' debat :-)
Kasper

Besvar via email