I aftes var min egen juleaften. Jeg fik endelig færdiggjort mit fadølskøleskab!
 
Efter utallige kasser flasker var blevet renset gennem det sidste års tid, blev det endelig for meget for mig - jeg ville have Kegs. I første omgang var det Mini-Kegs jeg legede med tanken om, men jeg besluttede mig for at få Cornelius, og er bestemt ikke blevet skuffet.
 
Så skulle der jo skaffes et køleskab. Der blev kigget på nettet og i aviserne, men enten var de for gamle, for små eller simpelthen for langt væk. Jeg besluttede mig for at være ødsel og kørte i Harald Nyborg og købte mig et køleskab til 1795,-. Ind røg 2 fade. Det ene med en engelsk Ale og det andet med en dejlig sød og stærk belgisk sag.
 
I måneder har jeg haft mine 2 haner liggende og bare dagdrømt om håndbryg fra hane. I går fik jeg så endelig boret hullerne og sat hele anlægget sammen. De 2 fade havde stået i køleskabet i nogle dage sammen med kulsyren og var blevet dejligt kolde.
 
Himlen er ikke længere noget man kigger opad efter - nej, den står i et hjørne af min kælder og dufter af humle!
 
Ideen med den lille fortælling er blot, at råde de bryggere der endnu ikke har overbevist sig selv om, at Cornelius er den rette vej, til at tage springet og se hvilken fantastisk, vidunderlig, dejlig følelse det er at skænke sig et glas koldt håndbrygget fadøl.
 
Beklager hvis nogen mener det er Off Topic, men hvis min lille historie ikke hører hjemme her - hvor hører den så henne;-)
 
Martin Jensen
24 årig håndbrygger fra Randers

Besvar via email