Hej Rasmus
Mit forslag skal være:
Skær bunden af din spand og monter et filternet i stedet.
Hvis du er heldig kan du overtale Torben/Lund Teknik til at sælge dig en
stump af det net som han bruger til sin indsatssi. Husk lige at montere en
ring over ombukket. Se eventuelt her: http://www.marienbryg.dk/
vejledninger/Indsatssi til Elgryde.
Gør du sådan får du ca. 25 stk. 1,5x1,5mm huller pr. kvadratcentimeter.
Mange hilsner og højt skum
Bent 9300
----- Original Message -----
From: "Rasmus Aaen" <[EMAIL PROTECTED]>
To: <[email protected]>
Sent: Monday, March 07, 2005 10:59 PM
Subject: [Brygforum] Stuck mash
Hej
Vi bryggede i weekenden vores første all-grain bryg - en kopi af denne
øl: http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercalc.cgi?pick=Julebryg%202004
Det hele gik fint indtil vi skulle sparge. Til formålet brugte vi to 25
l. plastspande (food-grade). I bunden af den ene har vi boret ca. 120
4mm. huller. Denne spand sættes ned i den anden, hvor der er monteret en
lukkehane. Der er ca. 8 cm luft i hulrummet mellem de to spande.
Principielt burde det give samme resultat som her:
http://www.haandbryg.dk/klumme/Om_at_lave_sin_egen_sparging.html
Vi hældte hele mæsken over i filtreringsapparatet, og det begyndte at
løbe lystigt ud af tappehanen til at starte med. Efter en to-tre liter
aftog strømmen dog kraftigt for til sidst helt at stoppe. Vi hældte det
vi havde fået ud tilbage i spanden, i håb om at den ekstra tyngde ville
presse mere ud, men der skete ikke noget. Selv efter at vi hældte 5 l.
75 grader varmt vand oven i kom der intet ud af hanen.
For at få det til at løbe blev vi nødt til at røre kontinuerligt i
mæsken, med det resultat at der kom temmelig meget grums med ud. Selv
med omrøring tog det over en time at få 15 l. igennem.
Urten er nu sat til gæring, og vi håber at det meste af grumset vil
forsvinde når vi stikker den om, så den bliver drikkelig alligevel. Men
vi skal helt klart have forbedret vores sparge process inden næste bryg.
Er der nogen der umiddelbart kan pege på fejl i vores design, eller har
forslag til forbedringer? Vi har mange teorier og nogle ideer, men det
ville være rart med lidt input.
Takker ;-)
/Rasmus
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]