On Mon, 04 Apr 2005, Søren Schmidt <[EMAIL PROTECTED]> wrote:

> 1)       Jeg manglede ca. 8 l bryg, da jeg var færdig. Skulle ifølge
> opskriften bruge 25 l, tilsatte ca. 27 l, hvilket ikke var nok. Er dette
> normalt, at man skal tilsætte 35 l hvis man skal brygge ca. 25 l. Jeg bruger
> en el-gryde fra Lund Teknik.

Det er fordi malten vil opsuge en del vand, og det er helt normalt at
miste i størrelsesordenen 1.5 liter vand pr kg. malt. Når du er færdig
med at mæske skal du sparge (på dansk, eftergyde) med vand på ca. 77
grader. Hvis du har købt hele sættet fra Lund (med indsatssi og kran)
hælder du forsigtigt ekstra vand ud i sien mens du hiver den stille og
roligt op, indtil sien hænger over gryden og gryden er fyldt til et par
cm under kanten. Hvis du vil være helt sikker på at ende på 25 liter kan
du tappe et par liter af gryden i bunden og så hælde ekstra vand over
malten indtil gryden er fuld igen. De liter du har tappet af kan så
fyldes tilbage i gryden efterhånden som der sker en fordampning under
kogningen. Desuden mister du også noget væske til humlen.

Hvis du ikke har købt indsatssi og kran, men sparger i noget andet (et
lautertun) er princippet det samme. Tap af indtil gryden er fuld og så
nogle liter ekstra. Efterhånden som du får lavet flere bryg erfarer du
hvor mange liter ekstra du skal tappe af. En tommelfingerregel er at du
mister ca. 15% i timen.

Hvis du har fyldt gryden til 28 liter og koger en time er der i teorien
(28*0.85) = 23.80 liter tilbage. Du mister så også lidt til humlen, så
2-3 liter er passende at tappe af. Hvis du koger længere, eller fylder
gryden lidt mindre skal du selvfølgelig tappe mere af.

> 2)       Jeg valgte derefter at putte de 8 l vand i, som jeg manglede i det
> færdige bryg. Er det forkert?? Skulle jeg i stedet for at fortynde mit bryg,
> havde nøjes med de 17 l som der var tilbage, efter urten var kogt og humlen
> var tilsat?? Ved denne lejlighed faldt OG fra 1065 til 1050.

Det er bedst at ramme den korrekte volume fra starten, så du undgår at
hælde postevand i brygget, da det kan indeholde bakterier. Det vigtigste
er dog at ramme den korrekte OG, og så er mængden mindre vigtig. Så
ender du fx med 17 liter urt med en OG på 1065 og din forventede OG er
1060 bør du altså kun fortynde/nedbrygge til du rammer 1060, og ikke til
du rammer 25 liter.

> Gæren kom i og begyndte at gærer efter ca. 5 timer. Efter en uge var OG
> faldet fra 1050 til 1013, så jeg førte bryggen om til 2. fermentering. 

Det lyder godt. 5 timer er et godt, kort tidsrum.

> 3)       Nu har den stået i 2 dage, uden at gærlåsen har rørt på sig. Er det
> normalt??? Hvis der ikke sker noget, skal jeg så lade min bryg stå i 14 dage
> inden jeg putter den på flasker, eller kan jeg gøre det nu??

Nu skriver du ikke hvilken gær du har brugt, men hvis du fx har brugt
S-04 gærer den ret hurtigt ud. Et bryg på 1.050 burde ende på ca. 1012,
så formodenligt er din øl gæret færdig (regn med at den falder ca. 75% i
gravity). Det er bedst at lade brygget stå en uges tid på 2.
fermentering, så du er sikker på at det er gæret helt færdigt.

> 4)       Når jeg skal have min bryg over på flasker, må jeg så si bryggen
> med et dørslag, inden den kommer på flasker, for evt. at fjerne lidt humle
> og andet??? 

Nej! Brug forsigtigt en hævert. Det kan være fornuftigt at opstikke
endnu engang, umiddelbart inden du hælder på flasker for at fjerne den
sidste rest bundfald.

God fornøjelse med din nye hobby!

mvh Jan


Besvar via email