On Tue, 13 Sep 2005, [EMAIL PROTECTED] <[EMAIL PROTECTED]> wrote:

> Vi forsøgte også at finde ud af øl's holdbarhed, men blev ikke så
> umiddelbart klogere og vælger derfor at spørge det her. Vi skal brygge en
> brewferm all-grain øl, men tænkte hvor lang tid vi mon kan have disse øl på
> loftet? Der er ca. 20 grader i sommer/efterår...

Hvis det er en lys og ikke så kraftig øl, fx en hvede eller en pilsner
bør I nok drikke den i løbet af et par måneder. En kraftig stout eller
belgisk sag holder sig fint et år. Det vigtigste er at øllet står mørkt
og ikke i lys. Hvis I på nogen måde har mulighed for at opbevare øllet
koldere, fx i en kælder, på en bagtrappe eller lignende, vil det
forlænge holdbarheden og give en bedre smag. Øl der er koldlagrede
smager generelt bedre end øl der er lagret ved stuetemperatur. Bor man i
lejligheden (som jeg gør) kan det sætte en del begræsninger på hvor
optimalt man kan opbevare øllet. Hvis I vælger at stille øllet koldt og
karbonerer ved at tilsætte sukker i flaskerne, så lad lige øllet stå 1-2
uger ved stuetemperatur inden I sætter det koldt, ellers tager det alt
for lang for øllet at blive karboneret

- Jan


_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email