On Tue, 29 Nov 2005, [EMAIL PROTECTED] <[EMAIL PROTECTED]> wrote:

> Som ølentusiast kunne jeg godt tænke mig at starte med at brygge mit eget øl! 
> Det skal ikke være beerkit-brygning, men snarere ekstrakt/malt brygning - og 
> endnu mere gerne all-grain, hvis blot jeg uden de store forkundskaber har en 
> chance for at producere noget der kan drikkes. Jeg er stor tilhænger af de 
> mørke belgiske trappist øl, så det er naturligvis det endelige mål, at jeg 
> kan lave noget der ligner det.

En mørk, stærk belgisk øl er ikke det nemmeste at lave (fordi du skal
håndtere meget store mængder malt), men det kan godt lade sig gøre. Det
bedste vil være at lave et par bryg med mindre malt i, fx en ESB, pale
ale eller brown ale. Når du så er blevet fortrolig med dit bryganlæg kan
du så begynde med de kraftige øl (stærke belgiere, imperial stout
o.s.v.). Hvis du kaster dig ud i sådan en øl i første forsøg risikerer
du nemt at få en dårlig oplevelse, og det er jo ikke det man har brug
for når man starter på en ny hobby.

> Er der nogle der har nogle gode anbefalinger til hvordan jeg bedst begiver 
> mig i kast med denne udfordring? og er der evt. nogen der ikke længere 
> anvender deres "første" amatørbryggesæt, og er villige til at sælge det, så 
> hører jeg gerne fra jer.

Markedet for brugt udstyr er meget lille, da håndbryg er en hobby i stor
udvikling og de fleste af "min første" sættene er til ekstraktbryg. Det
lyder til at dine ambitioner er til allgrain, hvilket også er et godt
valg. Stort set alle der bliver bidt af denne hobby ender der, ofte
indenfor overraskende kort tid.

Den initielle investering på et allgrain system er desværre ikke helt
lille, men til gengæld er råvareprisen lavere på allgrain, så når først
du har investeret i udstyret kan du lave billigt, og godt øl. 

Et meget udbredt system er Nimbus fra Lund teknik,
http://www.beertools.dk/product_info.php?cPath=704&products_id=12976

Maltbazaren og Brygladen har også forskellige allgrain systemer - nogle
til el og andre til gas.

Prøv at spørge her på listen om du kan få lov at være med til en bryg
hos en håndbrygger i dit område og husk at skrive dit postnr, så folk
har en ide om hvor du bor.

- Jan


_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Besvar via email