Beer Smith er klart et af de bedre programmer til håndbryggere og er langt at fortrække i forhold til Pro Mash (der også er dårligt programmeret) som jeg oprindeligt købte. Jeg har haft Beer Smith i 1 1/2 år nu og det er stadigvæk en fornøjelse at bruge, med mange gennemtænkte detaljer, især efter den sidste opdatering. Prøv det, det kan gøres gratis i en periode.
Derudover er
http://www.bjcp.org/stylecenter.html et godt sted at starte hvis man vil have en ide om hvordan man skal skrue sine bryg sammen, selvom det altid kan anbefales at brygge uden for boksen. Men beskrivelserne på bjcp er så gode, at man næsten kan smage sit bryg på tungen inden man har brygget det. Heldigvis er det stadigvæk en udfordring at få brygget i gærspanden.
Thure B. Harrington wrote:
Hej,
Jeg træf for et stykke tid siden over programmet 'BeerSmith', der er et program tilsvarende BeerCalc, men bare med mange flere detalje og med bl.a. også stilartskema, samt eksempler på hvad både en pågældende gær og humle mest hyppigt bliver brugt til og til forskel fra BeerCalc er det offline, med mulighed for online opdateringer.
Dette program kan opdateres med alle Weyermanns malttyper, samt WhiteLaps, DLC og Wyeasts gærtyper og selvfølgelig et væld af humletyper. Derudover kan det tage højde for hvad brygudsyr du har og give dig forskellige mæskeprogrammer, udregne fordampningen, give dig strike og target temp., tager højde for hvilken gær du benytter (så vidt jeg kan se) og en masse andre ting!
Men som sagt, så har den stilartskema, med alt fra de mest populære amerikanere og over til fransk cider og videre til witbier og stadigvæk med mulighed for selv at lave tilføjelser, uploade og downloade nye.
På et stilarts-skema står der bl.a. inden for hvilken OG og FG stilarten normalt ligger, samt hvad IBU og farve den pågældende stilart normalt har, og har man valgt at lave en øl efter en stilart gør programmet opmærksom på, når man er ved at overskride normerne.
Det er helt klart et program der kan anbefales!
Med vinterhilsner
Thure (Basserne-abonnent)
#9220
_______________________________________________
Brygforum mailing list