Hej Niels-Erik
Hvis William ikke vil have pt100(1000) føleren, vil jeg gerne aftage den.
 
mvh
 Jeppe

 
Den 06-01-10 skrev Nils-Erik Hansen <[EMAIL PROTECTED]>:
Hej William

Lad mig indledningsvis sige at denne hobby, for mit og mange andres vedkommende, består selvfølgelig i at lave godt og velsmagende øl, men lige så meget at nørde omkring udstyret.
Når det er sagt, synes jeg så også det er vigtigt at "nørde" i den rigtige retning. Jeg har ikke anvendt Lund systemet, men kender gryden og problemet er faktisk ikke termostaten, men den dødtid der kommer af, at 2KW ikke er ret meget, i forhold til de vædskemængder der er tale om. Med 2 kW tager det ca. 20 sekunder at opvarme 10 liter vand/urt 1grad, og det vel at mærke uden at tage højde for varmetabet. Det er lang tid når du samtidig flytter urten væk  fra varmekilden, og op i toppen af gryden. Så først og fremmest er isolering af gryden vigtig.
Men jeg tror ikke du får ret meget ud af dine anstrengelser med en PT 100 føler og noget computer baseret styring, for som du antyder vil det stadig være en on/off styring.
Men hvis det er den vej du vil gå, lyder det mere som om du skal have fat i en PLC til at styre relæet til gryden. Det tror jeg er en noget enklere løsning, men lad mig give dig en ide.
Hvis du kender en almindelig lysdæmper, så er den opbygget af en diac der trigger en triac. Diac'en bliver trigget af op- og afladningen af en kondensator. Ved at styre afladekurven med en skydemodstand kan man styre hvornår triac' tillader strømgennemgang i hver halvbølge. Jeg kan desværre ikke medsende en tegning fra denne mailserver, men der er sikkert masser af hjælp at hente på nettet om lige netop det. Hvis man kan tilpasse sådan et kredsløb til elgryden, erstatte skydemodstanden med en variabel modstand der styres af f.eks en PT 100 føler, kan man opnå at styre effekten. Dermed vil gryden hele tiden varme på urten, med præcis den rette effekt til at opretholde temperaturen og skulle temperaturen begynde at falde, åbner triac bare lidt mere for gennemgang, og tilfører således mere effekt. Tilsvarende styringer bruges til opvarmning i ventilationsanlæg, og fremstilles til forholdsvis store effekter, men er nok ikke helt billige.
Jeg arbejder selv med at få lavet et lignende system til mit set-up, men problemet er at reguleringen skal sidde i effekt kredsløbet, og her er PT100 ikke velegnet.

Hvad angår PT 100 føleren har jeg aldrig set en der kan bære en strøm på 10A, men det kan omgås ved at lave et nedtransformeret styrekredsløb, og det skulle for dit vedkommende ikke volde nogen problemer.

M.H.T. hardware kan du prøve at kigge på QXL eller E-bay, der kan man få næsten hvad som helst. Ellers har jeg en PT 100 føler (eller også er det en PT 1000, men det er vel ligegyldigt), fra en B & W motor liggende du må få, hvis du går videre med dit projekt. Jeg giver ingen garanti, men skal nok måle den igennem, og du bliver også nødt til at vente, for jeg er ikke tilbage i Danmark før midten af marts.


MVH og held og lykke med projektet

Nils-Erik Hansen
Maskinmester, Rosa Mærsk



_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] 

Besvar via email