Hej Christian
 
Al begyndelse kan være svær, men med en god forberedelse behøver det ikke at være det.
Du vil brygge små portioner Det er der ikke noget forkert i, men der er ligeså meget arbejde i at brygge 10 l som 25 l.
 
Der er ikke noget i vejen med at bruge plastdunke til gæring af din øl. Husk bare at det skal være en plastdunk, som er beregnet til fødevarer.( mærket food grade, eller med symbol) Bor et hul i proppen der passer til en gærlås og du er kørende.
 
Rens dine dunke med varmt vand og kom noget maskinopvaskemiddel i og ryst grundigt. Bagefter kan du skylle dine dunke med Iodophor i en svag opløsning. Her skal du ikke ryste, men forsigtigt lade opløsningen løbe ned af dunkens sider og bevæge dunken forsigtigt. Ellers skummer opløsningen og dette skum er svært at få ud igen.
 
At lave en fyldig ale/bitter med svag alkoholstyrke, det er ikke lykkedes for mig endnu, men måske har du mere held med det. Jeg ville nok komme 200 g mere ekstrakt i, men så kommer den højere op end stilen foreskriver.
 
Så længe du brygger på ekstrakter, er det nemmeste at købe valset malt, men når du sikkert snart får mod på all grain metoden, er det en god ide at købe din malt i lidt større portioner, og så selv valse/kværne malten. Jeg tror dog ikke at en kaffekværn er velegnet, for den findeler malten for meget.
 
Rigtig god fornøjelse med dit projekt.
 
Mvh. Arne 9970
 


 
Den 06-03-17 skrev Christian Scheffel <[EMAIL PROTECTED]>:
Jeg er ølnørd i forholdsvis stor stil, og nu vil jeg også i gang. Jeg
har læst grundigt op på haandbryg.dk og diverse links fra siden og er
blevet meget klogere. BeerCalc er genialt (specielt jer der skriver
grundige noter er yderst inspirerende). Havde jeg vidst at det var så
let skulle jeg have været i gang for længe siden!

Min ambition er i første omgang at blive en klogere ølsmager, så det
er små portioner og i første omgang med håb om at blive bedre kendt
med specielt humletyperne. Min Første Ale er god inspiration, men jeg
kan ikke se en opskrift uden at skulle pille ved den, så jeg har
udvidet lidt, dog stadig hovedsageligt ekstrakt. Hvis det virker kunne
jeg forestille mig at genbruge hovedopskriften med forskellige humle.
I øvrigt var mit livs første interessante øl en ikke så stærk bitter,
kobberfarvet med en herlig solbærduft, for ti år siden på en brewpub i
London. Kan den oplevelse genskabes vil det jo være meget symbolsk.

Nok introduktion, her er et par spørgsmål af forskellig art, nedenfor
en beskrivelse af det jeg har planlagt at gøre.

1) Helt generelt: ser bryggeplanen og opskriften fornuftig ud?
2) Den her solbærduft i en bitter - grundig læsning tyder på at det
kunne være Bramley Cross, hvilket Brygladen ikke fører (jeg er i
Odense, så det bliver i første omgang min butik). Er det et generelt
træk ved engelske aromahumler?
3) Jeg ved det er amatøragtigt med almindelige dunke til gæring og jeg
arbejder på en spandeløsning. Men kan man mon ikke med rigeligt varmt
vand og klorin rengøre dunken tilfredsstillende?
4) Får jeg restsødme nok til en fyldig lavalkohol bitter med den
valgte kombination af ekstrakt og krystalmalt? Jeg vil ikke have for
meget karamelsmag, vil det evt. være bedre at tilsætte lidt laktose og
skippe ambermalten?
5) Mon det kan betale sig at købe krystalmalten hel (for at kunne købe
større mængde og gemme det nogle måneder) og så male det på min
kaffemølle?

http://www.haandbryg.dk/cgi-bin/beercalc.cgi?pick=Beginners%20Bitter

Jeg bruger en 10l stålgryde.
Køler i vandbad med isterninger, netop som sidste omgang humle kommer i.
Omstikker for at undgå noget bundfald.
Regner med at komme den på diverse plasticflasker (fra kildevand) og
patentflasker


_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@haandbryg.dk http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@haandbryg.dk http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]

Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]

Reply via email to