Jeg kan ikke lade være med at være pedant, da jeg nu keder mig..... grønne druer er IKKE længere tilladt i Chianti...... seneste revision af den italienske vinlovgivning........ et længe tiltrængt og fornuftigt skridt....... ....Og Tokay er et nu ikke længere tilladt navn for druen Pinot Gris (forbudt fordi det kunne forveksles med den ungarske Tokaji, som er en sød til hvinende sød, storslået dessertvin..... But on to the basic topic of this thread....... Jeg må indrømme, at jeg også hører til dem, der mener, at der er en risiko for at tingene skrider..... NEJ!!! Pilsner kan ikke laves med overgær eller hvedemalt. Så er det ikke en pilsner. Strengt taget kan man selvfølgelig sige, at pilsner også skal stamme fra regionen Plzen for at kunne påtage sig betegnelsen, men det er måske også for rigidt. Men pilsner er altså en betegnelse for en lys lagerøl med en betydelig humlekarakter. Så duer det altså ikke, hvis man mener at det ligeså godt kan være en betegnelse for noget, der reelt set er en pale ale af den lysere slags. Hvis et bryggeri ønsker at lave en øl, der fuldstændigt sprænger rammerne for alle mulige stilarter, så er det da fint. Det er også ønskværdigt. Man skal bare lade være med at kalde det for en bestemt stilart, for det er jo sådan set vildledning af forbrugeren.... Det er bl.a. det der også ses når især engelske bryggerier markedsfører IPA's som så viser sig at indeholde under 5% alkohol og have en ret moderat bitterhed og humlearoma..... Det er jo skuffende og ikke i overensstemmelse med hvad man retteligt bør kunne forvente af en IPA. Ikke at den behøver være á la Great Divide Hercules IPA, men man kan som minimum forlange at den er stærkere end gennemsnittet alkoholmæssigt, og at den har markant bitterhed og humlearoma/smag. Og jeg er enig med Søren; der er alt for megen sjuskeri med definitionerne. Selv om den såkaldte ølrevolution nu raser på mere end 5. år, mener jeg at kunne konstatere, at der er tale om, at rigtig mange mennesker nu gerne køber andre øl end de store bryggeriers konsumøl, men langt hovedparten af dem er bare stadig ikke i stand til at tage kritisk stilling til det, de får. Også på det område ligner øllets aktuelle udvikling vinens på det danske marked; alle elsker det, men 99% af forbrugerne kan ikke skelne skidt fra kanel, og bare de får fortalt at noget er godt, så labber de det gladeligt i sig...... i øvrigt en af hovedårsagerne til, at masser af danske mikrobryggerier gennem længere perioder har sendt helt udrikkeligt og genneminficeret øl på markedet uden at publikum har straffet dem. Og hvor skulle de også få hjælp? Tjah, fx ved at læse de ølklummer, som alle større danske dagblade i dag har fra tid til anden. Men der er man ikke særligt godt hjulpet, når fx begge de 2 store københavneraviser i gennem en længere periode hyldede produkterne fra et større mikrobryggeri i Hillerød for deres "dejlige meget syrlige smag"...... Og man er sgu' heller ikke godt hjulpet, hvis man får at vide, at en lagerøl også kan være en barley wine. Det vidner altså lidt for meget om den meget danske og udbredte "min mening kan være lige så god som din" holdning. Et udsagn, der jo kun giver mening, hvis begge parter udtaler sig på et lige kvalificeret grundlag. Alt er ikke lige godt, alle meninger er ikke lige gode eller rigtige. Jeg synes, Sørens indlæg i sin substans var i orden, omend tonen måske kunne have været mere elegant og mindre personlig. Det er faktisk ret positivt, at der er nogen, som begynder at bede om mere kvalitet i det, der skrives om øl. Vi må efterhånden være kommet ud over det stadie, hvor man er glad, bare der i det hele taget skrives om øl. Det burde Ølentusiasten måske også overveje. Bladet er vokset i omfang siden begyndelsen, men artiklerne er stadig stort set alle af samme type(-r): Jeg har lige været i Belgien på ferie og da var jeg inde i et supermarked og købe Chimay...... nøj, hvor var det godt nok billigt....... Nu er der åbnet et nyt dansk mikrobryggeri, og øllet er - sjovt nok - altid meget spændende og rigtig godt Jeg har lige været på værtshus med mit mobilkamera og her er nogle billeder af mig og den importerede big brand øl, jeg drak Det virker lidt, som om det har været et mål i sig selv at have mange sider i bladet, og at man helt glemmer at være forbrugerens vagthund i forhold til fx kvaliteten af det øl, der er på markedet i DK. Men det er selvfølgelig heller ikke nemt, når man nu har annoncer for så mange bryggerier og importører i hvert blad...... VH Thomas
Per Nielsen <[EMAIL PROTECTED]> skrev: P { PADDING-RIGHT: 0px; PADDING-LEFT: 0px; PADDING-BOTTOM: 0px; MARGIN: 0px; PADDING-TOP: 0px } BODY { FONT-SIZE: 10pt; FONT-FAMILY: Tahoma } Ja og en Pilsner kan brygges på overgær og hvedmalt. Vi skal passe på at tingene ikke glider. Hvis en vinekspert påstår at en Tokaj var en Sylvaner ville der i den verden lyde mange protester. Hvorom alting er var det et indlæg der drejede sig om brewkitsæt. I den forbindelse, som i andre forbindelser, tillod jeg mig at sætte et stort spørgsmålstegn ved Ølentusiasternes inkl. OMs manglende indblik i de forskellige øltyper, hvordan de skal smage og brygges og hvorfor de er opstået. Når det er passer ind i en sammenhæng har jeg i sinde at blive ved med at forholde mig kritisk til det der skrives når det er forkert. Det kan en pilsner sikkert fint. Nu er Tokay beskyttet navn for kraftige hvidvine lavet i området og sylvaner er en druesort. Og en chianti skal i flg den italienske vinlovgivning være lavet af sangiovese og en smule grønne druer. Så dem kan man nok ikke bruge som eksempler. Heller ikke kølsch, da den iflg kølschkonventionen af 1986 skal vøre lave i Köln og omegn. Men jeg vil vove den påstand at man kan lave en tokay-lignende vin andre steder i verden. Men er ingen lov der angiver hvordan en barley wine skal være brygget. Der er kun nogle meget, meget subjektive meninger om hvordan resultatet skal være, og nogle tommelfingerregler og traditioner for hvordan man når resultatet. Du skal blive ved med at forholde dig kritisk. Den ret vil jeg også have. Men det er farligt at fortælle andre mennesker at de overhovedet ikke har forstand på det de udtaler sig om. Det er et tveægget sværd. Jeg har selv den holdning at smag og bedømmelse af smag er subjektivt. Det er der ikke nogen der har patent på. /Per 8700 _______________________________________________ Brygforum mailing list Brygforum@lists.haandbryg.dk http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]
_______________________________________________ Brygforum mailing list Brygforum@lists.haandbryg.dk http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED] Frameld fra listen, send en tom mail til [EMAIL PROTECTED]