R vil lette skat på dyre huse

Boligejere  beskattes  ekstra  hårdt,  hvis deres ejendomsvurdering er
over  3.040.000  kroner.  Det vil den radikale leder have lavet om på.
Hverken V eller K støtter op.

Marianne  Jelved,  er  klar  til  at  give  velstillede  boligejere en
hjælpende   hånd,   skriver  Dagbladet  Børsen  mandag.  Cirka  14.000
boligejere  hører  til  i gruppen med de dyre huse og beskatningen her
indbringer statskassen over halvanden milliard kroner.

"Jeg  kan ikke forklare over for almindelige mennesker, hvorfor vi har
det  knæk,  og  hvorfor det ligger omkring tre millioner kroner. Og da
det  er  min  holdning,  at  vi  ikke  skal  have skatter, vi ikke kan
redegøre  for,  må  vi  afskaffe  knækket  på  ejendomsværdiskatten og
gennemføre proportionalitet," siger Marianne Jelved til Børsen.

Ifølge  den radikale leder bør ejendomsværdiskatten være på én procent
af  husets  værdi,  uanset hvornår det er købt, og uanaset hvad det er
værd.

Der er dog ingen hjælp for de Radikale at hente fra regeringspartierne
Venstre og Konservative, selvom der fra begge partiers finansordførere
udtrykkes  sympati for forslaget: - Der er på nuværende tidspunkt ikke
råd  til  at  afskaffe  knækket, siger den konservative Gitte Seeberg,
mens  Venstres  Peter  Christensen  fastslår,  at det ikke ligger i de
borgerlige kort at lette ejendomsværdiskatten for de dyre huse.

/ritzau/ 
  

-- 
Venligst

Cyril   

... There is a crack, a crack in everything That's how the light gets in    
                   
www.malka.dk -=- www.etsectera.com -=- www.malka.info



-- 
*********************************************************
* Problemer? skriv til: <mailto:[EMAIL PROTECTED]>    *
* Listens arkiv kan læses på:                           *
* http://www.mail-archive.com/samfund@malka.dk          *
*                                                       *
* Vil du meldes af listen? klik her:                    *
* <mailto:[EMAIL PROTECTED]?subject=Unsubscribe_samfund> *
*********************************************************

Besvar via email