*Kære håndbryggere*
*
*Nedtællingen til DØE’s Ølfestival i Lokomotivværkstedet 28. – 30. maj
2015 er startet og igen i år vil håndbryggerne være tilstede og
reklamere for den fremragende ide - at brygge sit eget øl.
Derfor opfordres interesserede håndbryggere og bryglaug til at
*forhåndstilmelde *sig allerede nu.
Eneste krav for at deltage er:
· Du skal selv have brygget øllet (minimum en øl pr. person,
også i bryglaug).
· Øllet er på en corneliusfustage – både kravekobling og
pin-kobling er mulige.
· Du kan tage en barvagt eller to i løbet af festivalen for at
servere og fortælle om dit øl.
Som deltager på håndbrygstanden får du et udstillerarmbånd og en
håndbrygskjorte med stor herlighedsværdi.
Når du, eller dit bryglaug, er forhåndstilmeldt, vil du/I medio marts
modtage en formular, som i udfyldt tilstand bliver den bindende tilmelding.
Der vil desuden blive afholdt nogle planlægnings- og arbejdsmøder inden
festivalen, som du/I kan deltage i.
Det er en tradition, at håndbryggerne byder på festivalens mest
varierede og unikke sortiment af øl, og den tradition skulle jo nødig
brydes. Derfor er der behov alle slags øl og alle slags bryggere, både
de allermest erfarne og de helt grønne og alle dem ind i mellem.*
*Så altså:*
Skriv til Ølministeriet på haandbrygstanden2...@gmail.com og
forhåndstilmeld dig selv eller dit bryglaug.
Senest fredag den 13. marts 2015!
*Højt Skum
Flemming Petersen
Ølminister
_______________________________________________
Brygforum mailing list
Brygforum@lists.haandbryg.dk
http://lists.haandbryg.dk/cgi-bin/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to
brygforum-unsubscr...@lists.haandbryg.dk
Frameld fra listen, send en tom mail til
brygforum-unsubscr...@lists.haandbryg.dk