Mange tak for svaret Sonny, og i øvrigt tak for diskussionen som har givet mig 
et godt lille indblik i de overvejelser man kommer ud i.

Med hensyn til den aktuelle vej er det i øvrigt interessant at omfartsvejen 
omkring gården i alle tilfælde kortmæssigt har manglet i nogle perioder så man 
tilsyneladende skulle gennem gården for at komme videre. (bl.a. på kort fra 
1943)

Jeg vil fremover bruge dine links ved manglende veje og se hvad de giver.



Venlig hilsen

Erik



Erik Dam

pensioneret it-koordinator

Læreruddannelsen KDAS, UCC

Rosenlundsvej 8,

3650 Ølstykke

Fast +45 47100195

Mob: +45 29460554

erik....@skolekom.dk

skype: erikdam1





Fra: Sonny B. Andersen [mailto:s...@bukhmark.dk]
Sendt: 23. august 2016 01:22
Til: Erik Dam; OpenStreetMap
Emne: SV: [Talk-dk] Sur bonde



Kommunen bør kende den pågældende vejs status i detaljer. Siden 1850 har 
kommunerne skullet føre en fortegnelse over offentlige stier anlagt som vej til 
kirke, skole eller tinghus. Bekendtgørelsen er senest blevet fornyet i år  
https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=177057



Man kan også prøve den centrale vejfortegnelse  http://cvf.vd.dk/cvf/  hvor man 
bl.a. kan se et kort, men det er ikke alle kommuner, der er lige flinke til at 
indberette, fx er der ingen status på denne vej, selv om den pudsigt nok er 
navngivet – det plejer private stier/adgangsveje ellers ikke at være.



En privat sti/vej kan sagtens nedlægges. Her skal ejeren blot kontakte 
kommunen, og hvis ikke kommunen har reageret inden for fire uger, kan stien 
bare pløjes op. Hvis kommunen reagerer, kan den som minimum forlange, at det 
stadig er muligt at færdes på stien til fods og på cykel samt at det skiltes, 
at der er offentlig adgang. Men det kræver altså en vågen kommunal medarbejder 
og en begrundelse for, at stien er til gavn.



Desværre har vi mistet masser af stier i de senere år, men jeg mener, at 
OSM-kortet skal afspejle virkeligheden så aktuelt som vi magter at gøre det.



/sba-dk





Fra: Erik Dam <mailto:erik....@skolekom.dk>
Sendt: 22. august 2016 11:25
Til: 'OpenStreetMap Denmark' <mailto:talk-dk@openstreetmap.org>
Emne: Re: [Talk-dk] Sur bonde



Nu er jeg ikke klar over hvorfor bonden er sur da jeg ikke er dygtig nok til at 
se hvad tyskeren har ændret, for vejen har da været der tidligere (også på det 
officielle topografiske kort) , så det må være vejens egenskaber der er ændret?

Men jeg mener ikke kun det er en kuriositet at vi som korttegnere kommer til at 
genere ejere som har anderledes interessere end vi har.

Jeg har flere gange ved planlægning af cykelture oplevet at veje der er 
kortlagt ikke findes mere.

Jeg står så i den situation at jeg ikke er klar over om den er nedlagt ulovligt 
eller der f.eks. er lavet en eller anden form for mageskift/aftale med 
statslige eller kommunale myndigheder.

Derfor ved jeg ikke om jeg bør ændre OSM-kortet i overensstemmelse med 
virkeligheden.

Jeg husker for år tilbage at en formand for vor lokale historiske forening ofte 
påpegede at vi skulle benytte stierne for at de ikke skulle kunne nedlægges.

Er der nogen af jer, som ved om der findes et centralt register over veje der i 
alle tilfælde teoretisk eksisterer og evt. med historik med nedlæggelser?



Venlig hilsen

Erik





---
Denne e-mail blev kontrolleret for virusser af Avast antivirussoftware.
https://www.avast.com/antivirus
_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email