Hej,

2010/2/15 Stefan Greisen <ste...@greisen.eu>:

> Kilden er sandsynligvis ikke 100% korrekt og derfor skal det stadig være
> muligt at ændre i OSM data uden at få sine ændringer overskrevet af et
> import script.

Det er udgangspunktet.

> Kan vi i øvrigt få nogle oplysninger om det nye data set. Jeg kan ikke finde
> noget på http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Da:Permissions

Yep. Der er ikke tale om et datasæt, som det blot er at benytte en
offentlig webservice (som alle kan bruge), hvor man kan anmode om
koordinater for en given adresse. Senere kommer der forhåbentligt et
samlet datasæt til, som vi så forholder os til, men det har ikke
direkte noget med denne applikation at gøre.

Der er tale om de danske Adresse Web Services (AWS), som man kan læse om her:
http://digitaliser.dk/group/334445/profile

> Hvornår er disse data fra?

Det svinger fra adresse til adresse. Ingen er ældre end KMS-datasættet
(som godt nok angiver 2002 som kilde, men det er blot seneste
opdatering, der var derfra - og endda muligvis ældre).

> Hvor ofte opdateres de?

Løbende. Så man vil snildt kunne finde nye adresser deri.

> Har vi ret til at bruge dem?

Ja: "Metoderne er offentligt tilgængelige, gratis at anvende og der er
ikke restriktioner på den videre anvendelse af output. "

> Hvad gør man, hvis man er flyttet ind i et nybygget kvarter som ikke har
> adresse informationer i OSM? Som aktiv OSM'er er det jo svært bare og sidde
> og vente halve og hele år på at den næste import gennemføres. Det ligger i
> openstreetmap ånden at når noget mangler på kortet, så skynder man sig at få
> det på, så vi kan få verdens bedste kort.

I forhold til AWS-mulighederne, så er jeg først lige startet med at
kigge på dem i forbindelse med OSM. Den eneste metode, jeg bruger nu,
er den, hvor man kan slå en enkelt, specifik adresse op. Men der
findes mange andre metoder.

AWS-betaen gav fx mulighed for at hente samtlige adresser for en vej,
hvilket kan gøre opdateringer hurtige. Jeg mener også, at der er
kommet en reverse geocoder til, dvs. at man med udgangspunkt i en
koordinat kan finde alle omkringliggende adresser.

Det største issue er nok den manglende kobling til eksisterende data.
Jeg vil fx snildt kunne lave en funktion, hvor man bare indtaster en
ny adresse (fx din :-) ) og får den automatisk plottet ind på OSM. Men
samtidigt er det ikke fedt, hvis der er dubletter af data, så en
adresse bliver tilføjet flere gange.

Med det nuværende script er udgangspunktet eksisterende OSM-noder, som
så bare bliver modificeret, men så er præmisset også at noden
eksisterer i forvejen.

> /StefanG (Der krydser finger for at hans adresse er i det nye dataset)

Det er den med stor sandsynlighed :-) Og hvis du bare i OSM tilføjer
noden manuelt i nærheden af din adresse med følgende fire oplysninger:
addr:housenumber
addr:street
addr:postcode
addr:city
.. vil du blot kunne slå den op umiddelbart efter med værktøjet og få
den opdateret.

Lige nu tester jeg en udgave, hvor man bare indsætter en masse
node-ids, som man gerne vil have opdateret. Den tager højde for
version, korte afstande under 1 m (så den ikke opdaterer allerede
rettede nodes) og lange afstande over 500 m (hvilket tyder på en
fejl).

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email