Johnny skrev:

Hvilke imports har vi i Danmark (inkl. Grønland, Færøerne)?, og er de
kompatible med den kommende licensændring?

Ak ja, den licensændring. Personligt har jeg accepteret ODbL og har ikke som sådan noget imod at ændre licensen, men jeg mener det er et halsløst og håbløst foretagende, hvis væsentligste effekt er at splitte OSM og bidrage til forvirring omkring alt det arbejde der er gjort til nu. Jeg forstår godt diskussionen om, at CC-BY-SA har nogle mangler i forhold til at OSM er en database, men i praksis har det ingen betydning IMHO. Jeg tror de fleste bidragydere er tilfredse med, at OSM er fuldstændig frit tilgængeligt, men at der samtidig er en sikkerhed for, at andre ikke bare kan kopiere vores data uden at give noget igen (læs: Google, Krak, osv). Noget for noget.

Jeg kender kun til OSAK importen, men jeg synes at have hørt om import
af tankstationer og der var vidst også engang tale om nogle imports på
Grønland.

Som den der forestod importen af Statoil tankstationer vil jeg lægge hovedet på blokken og mene, at Statoil og sikkert også andre bidragydere, er fuldstændig, bedøvende ligeglade med om det er den ene eller anden copyleft licens vi anvender. Statoil angiver som eneste betingelse, at de ikke vil blive gjort ansvarlige hvis informationen i OSM ikke er korrekt. Jeg skal gerne skrive og spørge, men mener det er umuligt at gøre før der er helt klarhed over den nye licens.

-- Morten (mok0)


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email