Jeg bider på spørgsmålene om navne.

Først og fremmest husk: "Don't map for the render"

On 14/12/2010 17:06, Jeff Huntington wrote:
1. Jeg ser at mange tagger rundkørsler med navnet (og hvor relevant
vejnr.) fra en af de tilsluttende veje (tit den vigtigste). Men det er
vel forkert, da selve rundkørslen ikke hører med til nogen af vejene?
Ser efter min mening også grimt ud på kortet! Jeg foreslår derfor at
rundkørsler altid skal isoleres fra de tilsluttende veje, og tagges som
highway= (den højeste kategori af de tilsluttende veje, jf Wiki'en), og
junction=roundabout. Men før jeg foregriber mig for meget, ville det
være godt at få afklaret, om det skaber problemer for routing software
el. andet at fjerne navn og evt. vejnr. tags fra rundkørsler?

Jeg tror ikke, at det giver problemer for routeren at finde igennem rundkørslen, hvis navn of ref mangler. Jeg har næsten altid givet rundkørsler et navn simpelhen fordi JOSM's Validator brokker sig hvis jeg ikke gør det. Men wikien ser ikke ud til specielt at anbefale navne på rundkørsler. Undtagelser er naturligvis, hvis rundkørslen har et eget navn eller hvis der er adresser der har direkte adgang fra rundkørslen. Mht til ref så vil jeg nok putte et ref tag på rundkørslen for at markere, at den udgør en del af en nummereret rute.

Det her er IKKE en opfordring til dig om at fjerne navne på alle rundkørsler i Danmark, hvis det er det, du har i tankerne. Overlad det helst til de lokale mappere at beslutte, om de vil have navne eller ej på "deres" rundkørsler.


2. Veje på broer eller i tunneller har ofte navn og vejnr. tags. I
modsætning til med rundkørsler kan dette ikke siges at være forkert, men
igen ser grimt ud på kortet og synes overflødig. Igen, ville det skabe
problemer at fjerne sådanne tags?

Om det ser grimt ud eller ej skal ikke afgøre, om der skal være et navnetag på broen. Spørgsmålet ved broer er vel nærmest om man skal anvende vejnavnet eller bronavnet, hvis broen har et navn. Det kan måske også forvirre navigatorer (og brugere af dem), hvis vejstykker pludselig bliver navnløse og så igen får et navn ("fortsæt ad Nygade", "fortsæt ad vej", "fortsæt ad Nygade" etc).


3. Til- og frakørsler er også ofte navngivet som den vej (e.g. motorvej)
som de slutter til. Er vel ikke korrekt, strengt taget, da de ikke er
selve motorvejen, og ser igen grimt og overflødigt ud på kortet. Kan
navnene fjernes?

Jeg plejer ikke at navngive motorvejstilkørsler, men andre har måske andre opfattelser af den sag.

Ole / polderrunner.

_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email