Janus Sandsgaard <JSG@...> writes: > OpenStreetMap er > omtalt i diskussionsoplæg om Gov2 fra IT- og Telestyrelsen: > http://digitaliser.dk/resource/807416 > > Alle ionput er meget > velkomne. Neogeografen/Søren Johannessen er allerede i gang
Øv, NemID-login gav mig en fejl. Nu poster jeg lige her i stedet. Skimmede oplægget, det lyder spændende! En vision på længere sigt kunne jo være at få gjort klar så kommunerne kan bruge OSM til deres GIS-arbejde. For at det overhovedet skulle være muligt, mangler vi nok stadig at indtegne en del basale ting (men et forsigtigt gæt er at vi når dertil i løbet af i år pga. Fugro-kortene). Det vigtigste er måske at starte i det små på de områder der ligger lige for. Det kunne f.eks. være dejligt at få adgang til de luftfotos som kommunerne betjener sig af. Fugros kort er en kolossal forbedring, men ud over de er fra 2005 så ligger de i hvert fald visse steder kvalitetsmæssigt en del under det man f.eks. kan se på krak.dk. På længere sigt er der helt sikkert noget funktionalitet i f.eks. MapInfo som ikke kan lade sig gøre på en nem måde i øjeblikket med OSM. Men de værktøjer kunne jo blive udviklet hen ad vejen på den ene eller den anden måde? Hvad angår kommuners kortrettelser, så bliver de, så vidt jeg har forstået, i øjeblikket sendt til en eller anden tank som sidder temmelig hårdt på dem (med undtagelse af adressedataene). Hvis i hvert fald en del af de data i stedet røg ned i OSM sammen med lokale frivilliges arbejde, så var der jo potentielt lagt op til højere kvalitet, hurtigere opdateringer, sparede offentlige resurser (både i form af software og mandetimer) og en mulighed for innovation som kommer i og med dataene er frit tilgængelige. Jeg tror måske en af forhindringerne kunne være at der er økonomiske interesser i at sidde hårdt på dataene. Det var f.eks. tilfældet for retskrivningsordbogen som forsyner Sprognævnet med licensmidler der indgår i deres budget - de ville derfor ikke frigive ordlisten til brug for stavekontrol i frie programmer (selvom det vel er i modstrid med deres formål om at fremme korrekt sprogbrug). Det samme gør sig måske gældende for cvr.dk hvor man skal betale for at se et regnskab selvom formålet med cvr.dk vel må være at øge gennemsigtigheden af selskaber? I Aalborg kommune vil bibliotekerne ikke sende gratis email-advarsler ud om at man skal huske at aflevere en bog fordi bøder for forglemmelser er noget de budgetterer med. Så der kan godt blive brug for noget økonomisk kompensation for at få instanserne til at give slip. Ole _______________________________________________ Talk-dk mailing list Talk-dk@openstreetmap.org http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk