Ved aftenens map-party i Århus vedtog vi at arbejde på en række indsatsområder. Bl.a. at få tagget alle veje i området med lit=* og maxspeed=*

Med hensyn til det sidste, vil jeg foreslå at vi bliver enige om en konvention der gør at vi kan afgøre om en vej er skiltet med et hastighedsskilt eller om den blot falder ind under de generelle hastighedsgrænser.

Wikien siger [0] at man kan anvende en source:maxspeed tag til at angive dette, og jeg vil derfor foreslå, at vi i Danmark benytter:

 * Ved 50 km/t i byer:  source:maxspeed=DK:urban
 * Ved 80 km/t på landet: source:maxspeed=DK:rural
 * Ved 130 km/t på motovej: source:maxspeed=DK:motorway

Derudover skal vejen endvidere tagges med maxspeed=*

Såfremt de generelle hastighedbegrænsninger i fremtiden måtte blive ændret, f.eks. til 40 km/t i byzone, vil det herefter være en simpelt programmeringsmæssig opgave at rette hele baduljen på en gang.

Det er således _kun_ når en vej ikke er skiltet, at vi bruger den ekstra tag. Det gælder f.eks. at:

* Hvis en vej i en byzone har en skiltet hastighedsgrænse på 60 km/t skal den blot tagges med maxspeed=60.
 * En motorvejsstrækning med 110 km/t tagges blot med maxspeed=110
 * En motortrafikvej med 90 km/t tagges blot med maxspeed=90.

-- Morten

[0]  http://wiki.openstreetmap.org/wiki/Key:source:maxspeed


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email