On 13/04/2011, at 15.31, Lars Thegler wrote:

2011/4/13 Morten Kjeldgaard <m...@bioxray.dk>:
HASC koderne er ganske vist ikke officielle, men bagmanden for
staoids.com Gwillim Law har gjort et imponerende stort stykke arbejde
for at systematisere administrative enheder i verdens lande, en
systematik som passer fint til OSM.

Det lyder interessant, og der er ingen tvivl om at Gwillim Law har
lagt et imponerende stort stykke arbejde i det. Men inden vi kaster os
hovedkulds ud i at importere hans data i OSM, skal der lige have
klarhed over et par ting:

* Jeg checkede hans webside, men jeg kunne ikke lige finde noget der
ligner licensbetingelser.  Det ligner at han forventer at tjene penge
på disse data. Hans licens skal være kompatibel med CC-by-SA/ODbL osv
før vi importerer.

* Er HASC-koder noget der overhovedet bruges af nogen? Vi skal ikke
bare fylde data i OSM som ingen bruger. Jeg tror Wikipedia kalder det
'notoriety', og jeg havde svært ved at finde nogen ekstern reference
til HASC på nettet.

* Er det én mands private arbejde, som henfalder så snart han holder
op med at interessere sig for det? Hvordan med opdateringer? For
Danmark har han data for kommunalreformen i 2007, men vi kan vel ikke
være sikre på at hvis der har været ændringer siden, at hans data er
opdaterede?

Du har ret, Lars, det er nok lidt overilet at læsse data i OSM blot for deres egen skyld. Og licensen er måske nok osse lidt tvivlsom, selvom jeg er sikker på at forfatteren ville være glad for at se sine data anvendt. Jeg er nok blevet forført og fascineret af det store systematiske arbejde, men lad os stille den idé på stand-by.

-- Morten


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email