On 06/06/2011, at 22.10, Peter Brodersen wrote:

Hej,

2011/6/6 Jonas Häggqvist <ras...@rasher.dk>:

"Det offentlige" er jo ikke et individ, men mange og med mange forskellige holdninger og interesser. Jeg synes vi skal lade (og ligefrem opfordre) "systemet" bruge OSM hvor de kan. Så kan vi håbe på at det hen ad vejen
bløder lidt op.

Helt enig. Jo mere "det offentlige" bruger OSM, jo mere interesse har
forskellige myndigheder i at vi får så gode arbejdsbetingelser som muligt.
Måske kan det udmønte sig i lidt indirekte pres hvis vi er heldige :)

Det er i hvert fald fedt konkret at kunne sige "Skal vi ikke forbedre
jeres arbejdsliv (i applikationen)?" :-)

Og på et mere filosofisk plan, er der jo ikke et krav om mod-ydelser
indbygget i vores licens. Ingen er forpligtiget til at bidrage til OSM på
nogen måde - uanset hvor meget de nyder godt af det.

Amen. Jeg synes, der i open source/open data-miljøer har været en
tendens til at man først lovpriser licensvilkårene, og når folk så
rent faktisk bruger licensen og ikke leverer noget tilbage, angriber
man deres moral. Så meget for "no strings attached".

Det lyder som lidt af en kæphest du der trækker af stalden, Peter. Skal vi nu ikke lige holde fast i det rimelige i, at det offentlige giver borgerne lov til at råde over de data, som er indsamlet på borgernes vegne og for borgernes penge?

Sagen er jo, at det offentlige har en helt katastrofal uvidenhed om hele FLOSS økosystemet, hvordan man spiller sammen med det, og i særdeleshed, om hvordan man frigiver sine data. Jens Winbladhs korrespondance med Energistyrelsen om deres vindmølledata er et perfekt eksempel. Der sidder nogle embedsmænd og prøver at finde på deres egen hjemmestrikkede licensvilkår, og "tjaaa-bom-bom-bom, hvad skal vi gøre, jo vi siger at dataene ikke må anvendes kommercielt. Så undgår vi problemer." Med det resultat, at INGEN kan bruge dataene til andet end deres eget private brug, og de gode intentioner om at være åben og moderne er intet værd. Hvem gider bruge vindmølle-data hvis ikke det er til at publicere? Og hvordan sikrer man sig mod kommerciel brug når man lægger noget ud på nettet? Det kan man ikke.

Et andet eksempel er Stevns-dataene, hvor det offentliges beslutninger mildest talt er helt hen i vejret. Det har vi diskuteret her på listen, og jeg tror alle er enige.

Danmark er et Open Source U-land. Der findes i de offentlige forvaltninger NUL viden om FLOSS, og det synes jeg vi skal lave om på. Jeg kunne tænke mig, at evt. interesserede gik sammen om en omhyggeligt gennemarbejdet henvendelse til Folketingets partier. Desværre er der ingen chance for at noget kan ske før efter folketingsvalget, men det vil på den anden side give os tid til at arbejde på sagen.

-- Morten


_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email