Hej! Sidste tirsdag var jeg på besøg hos Kort- og Matrikelstyrelsen (KMS) for at fortælle lidt om mulighederne i crowdsourcing, blandt andet i forbindelse med OpenStreetMap. Med en lidt intermistisk plan fik jeg snakket løs og besvaret spørgsmål i en times tid for 15 gode medarbejdere på Rentemestervej om OSM og vores arbejde, herunder:
* Problem med de segmenterede tilgange til GIS-rettelser Hver kommune har hver sin GIS-afdeling, og KMS har også en interesse i at kommunerne gør det korrekt). Blandt de friske vejnavne har rasher og jeg fx fundet vejen med navnet "Skovbrynet (9850)". Start-parentes 9850 slut-parentes er slet og ret en del af vejnavnet (og hey, en oplagt kandidat til oisfixes!). * Hurtige opdateringer Vi har kort med metrobyggeri, samt den midlertidige E45-motorvejstrækning og Teglværksbroen oprettet inden for et døgn af lanceringen. KMS' eget kort har efter otte måneder stadigvæk ikke Teglværksbroen tegnet ind på deres kort. Her fik vi så også en snak om behov for præcision. Rent konceptuelt er det fint at tegne en streg over vandet mellem de to stykker land, broen dækker over. Her er det vigtige blot at vide, at der *er* en bro (selv om vi naturligvis gerne vil gøre den præcis). Der var masser af gode eksempler på Søren Johannessens (OSM-bruger: AE35) blog på http://microformats.dk/ * Rettigheder og slåskampe Stevns+Kolding og snakken om kommunerne, der har fået en sag på halsen, blev også nævnt. Jeg nævnte lidt om vores revisionsmodel, som bl.a. har gjort det lettere (men ikke nødvendigvis let) for folk som rasher at tilbagerulle DAGI-datasættet, som ikke er ordentligt rettighedsmæssigt afklaret. Samt at min vurdering i Stevns-sagen var, at vi både var klar på at revert'e om nødvendigt, men at det samtidig var min opfattelse, at den lovgivning, Stevns måske har brudt, kun er relevant for kommuner. Som i, havde Stevns ikke ophavsret til materialet, ville vi heller ikke have det. Men Stevns har ophavsret, men har måske brudt en lovgivning om kommunal forvaltning. Samme lovgivning er OpenStreetMap ikke underlagt, så derfor vil det ikke være nødvendigt at revert'e, selv om Stevns skulle tabe en sag. * Datakvalitet Vi arbejder som community ikke rent i blinde, men har stadigvæk datasæt som bl.a. completeness-statistikker og coverage-heatmaps at arbejde ud fra, når vi er i tvivl om, hvor der skal gøres en indsats. Vi kan også let finde fejl i kommunernes data, fx adressepunkter uden koordinater eller adressepunkter mange km væk fra andre på vejen. * Vi kan bidrage i en pæn indpakning En del af vores arbejde er allerede lige til at bruge for Kort- og Matrikelstyrelsen eller de enkelte GIS-afdelinger. rasher har fx lavet et simpelt værktøj til at tjekke oisfixes for en enkelt kommune - fx Kalundborg Kommune her: http://osm.rasher.dk/tools/wrongnames.php?municipality_no=326 Så bliver det ikke meget lettere. De virkede glade over vores arbejde og entusiasme (og med en lille frygt for en dag selv at blive overflødig :-) ). Spørgsmålet er så, om vi kan bruge hinanden. Jeg valgte med sædvanlig opportunisme at sige, at vi godt kunne bruge al data, de måtte lægge ind med, men også de er underlagt en række vilkår, og en del af deres materiale har de kun brugsret til, og er ikke frikøbt til fri brug og distribution. Den slags ting ændrer sig sikkert også med finanslove, aktuelt siddende ministre (hvilket måske ændrer sig om et par dage), m.m. Men i mangel af en formel dansk OSM-organisation har jeg sagt ja til at de kan e-maile mig, hvis de har spørgsmål, og har også fået en kontakt hos dem, hvis vi har spørgsmål den anden vej. Så må vi se, om vi kan lave noget sammen. - Peter Brodersen OSM-bruger: findvej _______________________________________________ Talk-dk mailing list Talk-dk@openstreetmap.org http://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk