Hej Troels

Der er ingen som helst automatik involveret her. Alle i OSM indførte danske 
stoppesteder er manuelt registreret af en lang række individuelle 
bidragsydere, der måske kun har indført en eller ganske få hver. Der har også 
kun i meget begrænset omfang været tale om nogen organisering af arbejdet, så 
det er kun forventeligt at der mangler stoppesteder (de registrerede er 
hovedsageligt koncentreret om hovedstadsområdet og nogle få større byer) eller 
ikke er noget udpræget system i de eksisterende (med hensyn til data og 
præcision mm).

Jeg har ikke selv brugt at finde busstoppesteder i OSM (da jeg sjældent kører 
med bus), men det er slet ikke utænkeligt at andre gør det (ikke mindst 
turister) og at det på sigt kan blive mere almindeligt.

Kort sagt, hvis du gerne vil have flere busstoppesteder i OSM, så er det bare 
at gå i gang;-)

rejseplanen.dk har benyttet OSM som baggrundskort siden ihvertfald maj i år 
(https://lists.openstreetmap.org/pipermail/talk-dk/2017-May/004834.html), som 
følge af et skift til en tysk softwareleverandør. Deres ruter/stoppesteder 
tegnes på baggrund af deres egen database.

On fredag den 20. oktober 2017 15.53.45 CEST Troels Arvin wrote:
> Hej,
> 
> Forleden dag, da jeg stod og ventede ved et busstoppested, undrede det
> mig, at det ikke fremgik på min Osmand+. Der var tale om stoppestedet
> "Vejlands Allé (Englandsvej)" på Englandsvej:
> https://www.openstreetmap.org/#map=19/55.64290/12.59871
> 
> Jeg kan se, at der tilsyneladende mangler rigtig mange busstoppesteder,
> men omvendt er der også mange, som er registreret.
> 
> Er der noget automatik involveret her, eller kræver det simpelhen at man
> går i gang med at få indtegnet busttoppested nodes, hvis man ønsker, at
> OSM indeholder sådanne? Spurgt på en anden måde: Er det spild af tid,
> hvis man begynder at indtegne busstoppesteder?
> 
> (Sjovt nok kan jeg se, at rejseplanen.dk benytter OSM i kortvisningen af
> ruter, og dén kender i hvertfald busstoppesteder.)




_______________________________________________
Talk-dk mailing list
Talk-dk@openstreetmap.org
https://lists.openstreetmap.org/listinfo/talk-dk

Besvar via email