Hej Alle, Jeg fulgte jo med på sidelinien i sidste uge om diskussionen om pumper.
Efter denne weekend er jeg blevet noget så forbandet "hook" på at købe en vakuum-pumpe - som jeg også kan bruge til mit vinprojekt i forbindelse med at racke vin - fordi: Jeg har haft usædvanlig stor glæde af min nye "falske bund" på min bryg-gryde. Kort fortalt fik jeg - gennem min kærestes arbejde - en smed til at lave en " falsk bund" med 2,5 mm huller til min 40 liters bryggryde. Jeg var lidt nervøs for, om hullerne var for små, men da han tilbød, at han gerne ville lave en anden med støre huller, hvis nu.... Ja, så prøvede vi med det. Yderligere borede han et hul i gryden, og monterede et ½ tomme rør med gevind. Jeg nærmest hoppede og små-løb ud i Silvan samme dag jeg fik gryden, og fik monteret en hane, der kan klare varme sager.... Det hele blev så testet her i weekenden, da jeg skulle brygge 100 liter øl til en god vens bryllup. Og her blev der så løbende proces-forbedret!! Da min gryde viste sig ikke at være helt rund, måtte jeg tætne den falske bund. Dette blev gjort med et klæde, fra et ellers nydeligt dynebetræk med monogram og al ting, som jeg har arvet fra min farmor (må hun glædes et eller andet sted over dets nye anvendelighed....!) Jeg vil tro, at der er et gennemsnitlig gennemløb på 1-2 liter i minuttet når jeg filtrere urten fra efter endt mæskning (det første går naturligvis hurtigt, og det sidste langsomt). Og det var så her at jeg oplevede hvad der sker, hvis man er bare lidt tålmodig med sin filtrering/sparging: Urten blev bare klare og klare, så jeg vil i fremtiden simpelthen afse mere tid til denne den af processen, og hælde urten tilbage over mæsken for at opnå klare øl! Og det er så også her, at jeg godt kunne forestille mig, at en vakuum-pumpe ville være et hit. At man ganske enkelt montere pumpen til hanen, og lader det løbe tilbage i gryden, end til urten -med malten som filter- har opnået den ønskede klarhed. Pumpen vil jo også bagefter kunne bruges til at transportere den varme urt (evt. med en modstrømskøler), så man ikke skal slæbe rundt på den store gryde (jeg bliver jo ikke yngre....). Inde i mit hoved er tegningen over mit kommende bryggers allerede ved at være på plads..... Jeg ser også for mig, hvorledes det til min lejlighed tilhørende kælderrum, allerede i nær fremtid bliver et kombineret vinkælder, maltlager og ikke mindst malt-mølleri. Det foresvæver mig, at man foruden det at blive glad for sin egen håndbryggede øl, også bevæger sig i en latent risiko for at blive grebet af proces-forbedringer, som på den ene eller den anden måde må påvirke liter-prisen på øllet.... (jeg vil heldigvis ikke begynde at regne på det...!) Og det værste er, at netop den ven, som jeg har brygge øl til her i weekenden, har tilbudt mig at overtage hans pumpe " kvalitet superior" (som han netop bruger til at racke hans vin, og som yderligere kan klare at pumpe den varme urt), da han skal rejse til USA for at arbejde. Prisen vil givetvis være mere end almindelig rimelig, men efter diverse ferier hen over sommeren, er der ikke lige "luft" i budgettet til den slags indkøb. Så lige nu skal jeg overveje, om jeg vil ligge søvnløs de næste mange nætter, eller bare skal krybe til korset, og opsøge "nogle tætte famlie-medlemmer" for at høre om et evt. sponsorat af - respektive lån til - en pumpe.... Er der nogen af Jer, der har erfaringer med at bruge en vakuum-pumpe til sparging/filtrering?? PS. Jeg vil end til videre leve med det københavnske kommunevand, som nu "Gud og Kramer en gang har skabt det....". PÅ den anden side kunne det jo godt være, at man lige skulle kigge på den der "Britta vandfilterkeddel"...... Best regards Jens Mortensen TDC Internet A/S International Titangade 11, 4.45 2200 København N Phone: +45 35526655 Mobile: +45 21205464 Fax: +45 35526652 E-mail: [EMAIL PROTECTED] OBS: New e-mail address!!!
