Hej Hans Peter,
Jo, jeg har brygget den nævnte JM Wit på Beercalc, og har da også fortsat
nogle liter stående på et fad. Jeg må indrømme, at jeg ikke aner, om den
hvede i fik serveret på Håndbryggerstanden er baseret på min opskrift... i
så fald er jeg da smigret....

Jeg er i grunden tilfreds med selve øllets sammensætning af malt,- også kan
man jo så skrue op eller ned for humlen efter smag og behag. Men netop i
opskriften har jeg sigtet efter at ramme en typisk belgisk wit, som jo ikke
er så humlet. Humlen bidrager derfor kun med beskeden bitterhed.

Nu var jeg så uheldig at få denne øl inficeret (og nu bruger jeg så
konsekvent Iodophor, hvilket har hjulpet på alle mine øl. Kan varmt
anbefales!!), og det gør det jo lidt svært at evaluere øllet. Men,
grundopskriften kan jeg godt stå inde for, men som jeg nævner i min
tidligere mail, synes jeg man skal skrue lidt ned for ingredienserne i form
at korianderfrø, da jeg synes smagen er for dominerende. Jeg har været inde
og tjekke de svenske håndbryggeres opskriftsdatabase (http://www.shbf.se/),
og her er der flere bud, som netop typisk er mindre på et batch på 25 liter.
Jeg tror, at næste gang vil jeg tilsætte 8-10 gram i de sidste 5 minutter af
kogningen af urten.
Så har jeg brugt appelsinmarmelade (økologisk bevarres... Og her tror jeg
appelsinmarmeladen var en kikser, da en god version af denne marmelade jo
netop er noget bitter......), og her vil jeg nok også næste gang i stedet
bruge reven appelsin- eller citronskal (måske halvt af hvert..??) af en
enkelt frugt. Og her er det ret vigtigt kun at rive det yderste af skallen
og ikke det få det hvide med, da dit giver en bitterhed, som ikke smager
godt (og her kunne min mor så have været en god kvinde at konsultere, da
citronfromage tidligere har indgået i hendes palette af retter, end til det
for en del år siden lykkedes mig af få dette lede stads ud af menuen på
famlie- og vennesammenkomster. Og hun vidste naturligvis, at det "hvide
skal" smager skidt i mad...). 
Men alt dette er jo i bund og grund en smags-sag, som kan være lidt svær at
give videre. Men personligt vil jeg anbefale at starte med beskedne mængder,
og stille og roligt øge mængden, end til man synes det har et godt leje og
balance. Jeg startede min øl-brygning (og også denne Wit) med et ønske om,
at der "skulle knald på smagsløgene", hvorfor jeg også brugte for meget
humle i mange af mine opskrifter (noget inspireret af Martin Fredfeldt, Nick
Wilder og Bo Pedersen, som jo alle nærmest er "humle-o-maner"), og altså
også for meget af "de øvrige ingredienser".

I mange belgiske øl indgår en række krydderier, formodentlig inspireret af
de tidligere storhedstiders forskellige kolonier, som det endnu ikke rigtig
er lykkedes mig at afkode. Men jeg ved at der indgår Curaso i nogen af dem
(hvad det så end er), men jeg er meget lydhør over for andre.....

Mvh
Jens

 -----Oprindelig meddelelse-----
Fra:    Jepsen Hans Peter [mailto:[EMAIL PROTECTED] 
Sendt:  2. december 2002 16:36
Til:    Jens Mortensen
Emne:   RE: [Brygforum] SV: [Brygforum] Første hvedeøl

Hej Jens

Vi er en gruppe nybegyndere i Sønderborg, som efter "Din første ale" og "Din
første porter" har planlagt - og købt ind til - JM Wit No 1, fundet på
Beercalc. Denne er du ophavsmand til, ikke sandt?

 Når vi valgte den skyldes det, at en tre stykker af os på ølfestivallen i
Århus smagte en belgisk hvede på håndbryggernes stand og fik at vi vide, at
den var fundet på nettet, vistnok beercalc. Og så troede vi, at det var den.

Skal jeg forstå nedenstående sådan, at du anbefaler, at vi ikke bruger
opskriften på nettet, men bruge de købte ingredienser på noget andet? Eller
bruge den på en modificeret udgave.

I så fald hvilke modifikationer?

På forhånd tak for svar.

mvh Hans Peter


 

-----Original Message-----
From: Jens Mortensen
To: 'Peter Bach'
Cc: Brygforum (E-mail)
Sent: 01-12-2002 17:10
Subject: [Brygforum] SV: [Brygforum] Første hvedeøl

Hej Peter,
Og tillykke med den første ale! Noget kunne jo tyde på, at I har fået en
udsædvanlig "livlig" øl med den mængde CO2......Læs evt. Bo's gode artikel
på Håndbryg om tilsætning af sukker til CO2.
 
Jeg har forsøgt mig med en hvede a la de belgiske (I kan tjekke min
opskrift på BeerCalc). Jeg var ikke specielt heldig med mit forsøg, så
her et par et par gode råd i den forbindelse er:
 
-          Brug en belgisk Wit-gær
-          Vær usædvanlig beskeden med korianderfrø (De er meget
kraftige i smagen), så noget i retning af 8-10 gram på et 25 liters
batch (måske mindre...!!).
-          Brug tilsvarende kun beskedne mængder appelsin- eller
citron-skal (og husk kun at skrælle det yderste lag uden at få det
"hvide" med...det giver en meget bitter smag!!!)
-          Der er faktisk et par opskrifter på BeerCalc hvor disse
forskellige krydderier indgår. Igen, brug hellere for lidt, og bliv
bedre hen ad vejen, end for meget. Det smager meget kraftigt igennem!!
-          Jo, det er en god ide at stikke øllet over i anden
fermentering på en ny beholder. Jeg plejer at lade min gære første gang
ca. 8 dage, stikker så over, og lader den stå 8-12 dage, hvor efter jeg
stiller tanken på køl en uges tid inden jeg hælder på fad. Jeg er dog
lige startet på (efter et godt råd fra Bo Pedersen), at stikke mit øl
anden gang direkte på mit fad, lader det stå ved 18 grader i 10-12 dage
(hvor jeg så lufter ud i ventilen), hvorefter det kommer på køl/lagring
 
Med venlig hilsen
Jens Mortensen 
-----Oprindelig meddelelse-----
Fra: Peter Bach [mailto:[EMAIL PROTECTED]
Sendt: 1. december 2002 15:23
Til: [email protected]
Emne: [Brygforum] Første hvedeøl
 
Hej!
 
Vi har nu brygget "Min første ale"... dog med rimeligt meget kulsyre i,
da vi jo puttede 200g sukker i stedet for 50g. Vi har nu tænkt os at
starte på en hvedeøl, men vil lige høre om nogen har erfaringer med at
brygge hvedeøl. Det skal være en belgisk hvedeøl med alkoholvolumen på
mellem 5-6%. Nogen foreslag til opskrift, evt. henad Brøckhouse Wit, men
koriander og appelsinskræl.
 
Kan man udnytte det, at man har 2 gærtanke og så omstikker øllet til en
anden gærtank inden tapning. Hvordan gør man det bedst, og hvor lang tid
skal det stå i gærtank nummer 2 for at bundfælde sig?
 
Peter

Besvar via email