Christian Skovdal Andersen wrote:
Jeg har overvejet at mæske i en oversavet vinballon med tap hane, som beskrevet på http://www.haandbryg.dk/klumme/Om_at_lave_sin_egen_sparging.html. Men jeg har ikke set nogle steder hvor man kan få en vinballon der er velegnet til formålet? - eller ligner den på grafikken i artiklen.
Jeg har lige købt et 80 liter plastkar til 109 kr. Der er ikke noget foodgrade mærke på det, men plastikken ser ud til at være identisk med den jeg har på et 42 liter kar som har foodgrade mærket så jeg ville ikke være nervøs for at mæske i det.
Dem kunne man selvfølgelig købe to af og så bore huller i den ene og så sætte en hane i den anden.
Personligt tror jeg at jeg vil købe den manifold som brygladen har annonceret at de måske vil begynde at sælge. (manifold=en kobbedims med huller i ligesom http://brygladen.dk/frysebox.asp )
Den anden fremgangsmåde jeg har overvejet er mere eksperimentel: mæskning i pose. Hvor man lægger sin mask i et klæde - fx. ostelærred eller lign. der er velegent til brug i forbindelse med fødevarer. Jeg kan umiddelbart se nogle rengøringsmæssige fordele i den fremgangsmåde - samtidig med at jeg undgår at skulle fremstille/indkøbe ny hardware.
Jeg surfede på et tidspunkt forbi en brygforretning på nettet hvor man kunne brygge i forretningen og hvor de brugte foodgrade poser til at mæske i inden i en spand og de gjorde det netop pga. rengøringen.
I begge tilfælde kan du have problemer med at holde varmen på mæsken. Det plejer jeg at klare ved at gøre ved at pakke den godt ind i en dyne. Nøjagtigt som mor gør når hun laver risengrød, hvor hun lige varmer den op og stiller den op i sengen et par timer med en dyne omkring.
Malty Christmas and a Hoppy New Year Bo
