Hej Lars,
 
Jeg bruger ½ liter plastik colaflasker, hvor jeg lader skruelåget stå på klem 
indtil gæraktiviteten er taget af. Uden om flasken krænger jeg en iodophor 
skyllet plastikpose med en elastik om, der sidder tilpas stramt til at 
overtrykket kan difundere ud når posen er svulmet op. Dermed er der konstant 
overtryk i posen, der skulle forhindre den svampe- og bakterie fyldte 
køleskabsatmosfære i at nå ind til gæren. 
 
Når gæraktiviteten er stilnet af i de kolde omgivelser skruer jeg låget tæt til 
og presser luftten ud af posen. En gang imellem tjekker jeg lige alle flasker 
og linder på låget på dem der er stenhårde - alt sammen uden at tage flasken ud 
af posen. Det har indtil videre virket i 100% af tilfældene til at holde gæren 
i live og ukontamineret, og jeg har aldrig haft en eksploderet flaske - men jeg 
ville nok ikke gøre det med glasflasker alligevel.
 
Ang. at jeg kun svarede dig, så var det en smutter. Den er sendt videre til 
listen. <mailto:[email protected]>  Tak for oplysningen.
 
-Christian
 

        -----Oprindelig meddelelse----- 
        Fra: Lars Høyrup Jensen [mailto:[EMAIL PROTECTED] 
        Sendt: ma 08-09-2003 10:21 
        Til: Christian Skovdal Andersen 
        Cc: 
        Emne: Re: SV: [Brygforum] Frysning af gær - gode råd søges
        
        

        Christian Skovdal Andersen wrote:
        > Hej Lars,
        > 
        > Jeg har med held frosset gær ned ved at bare tage 1-2 dl af 
bundslatten fra en primærgæring, tilsætte en alm. steril blanding af sukker og 
vand, blande det og smide det i en flaske der røg i fryseren. Ikke noget med 
glycerin og gær-vaskning og alt det der. Det har virket fint hver gang.
        
        Ok, det vil jeg prøve ved lejlighed.
        
        > Jeg tror at hemmeligheden er er at man skal tage en ordentlig portion 
gær, så er der altid nogle celler der vil overleve.
        
        Det lyder som en meget sandsynlig teori.
        
        > Min foretrukne måde at genbruge gær på er at stille en gærslat i 
køleskabet i en flaske med en steril malt opløsning. Jeg ved godt at man siger 
at man ved opbevaring på den måde skal fodre gæren ca hver 3. uge og man max 
kan opbevare den på den måde i nogle få måneder. Jeg har dog endnu ikke været 
ude for en gær der er "død" selv efter flere måneder uden "fodring". Jeg vil 
hellere risikere at få en død gær end en inficeret gær fordi jeg piller ved den 
hver 3. uge.
        > 
        > Fordelen er også at man på den måde kan slippe for at lave en 
gærstarter. Man snupper simpelthen flasken direkte fra køleskabet dagen før, 
smager på "brygget" for at sikre sig at den ikke er inficeret, samt at der er 
sukker nok tilbage i oplølsningen til at få gang i gæringen og stiller den ved 
stuetemperatur. Som oftest er flasken oppustet og skummende efter ca. 24 timer.
        
        Hvilken slags flaske bruger du i køleskabet? Og har du lukket den luftæt
        (=> eksplosionsfare?), eller står den med et gærrør?
        
        Mvh Lars
        
        P.S. Er det med vilje, at du kun har svaret til mig og ikke til listen?
        Ikke, at du behøver, men det er jo altid rart for listens læsere at
        kunne følge med i de gode råd.
        
        

Besvar via email