kaweb.dk | kasper andersen wrote:

Vi har valgt at lave The Devine Mullet, men vil gerne gøre den lidt sødere, så den kommer til at passe bedre til julehøjtiden. Hvordan er det muligt? Jeg har læst at der er afhængigt af FG, og at denne skal være temmelig høj - jo højere jo sødere. Men hvordan opnår man det?

Ifølge Nicks notater starter han ud med en lav mæskningstemperatur. Hvis I konsekvent mæsker ved en høj temperatur (lige under 70) skulle i have en chance for at øge FG lidt og få en sødere øl.

Øllet vil også fremstå sødere hvis I putter lidt mindre bitterhumle i. De 50 EBU som Nick presser den op på er vel meget for stilarten. (Nej, Jens det var rent teoretisk - jeg er ikke blevet blødsøden på mine gamle dage)

I kan også regulere på malten men det er lidt mere kompliceret.

Er der ellers andre tips til hvordan man kan gøre den mere juleagtig?

Tilsæt en håndfuld pebernødder til mæskningen.

Seriøst? Tja, de julekrydderier der er i pebernødder kan bruges: kanel, kardemomme, nelikker osv. Og appelsinskal naturligvis. (Og huske at tilsætte appelsinsaften fra appelsinen til mæskevandet).

Og lad være med at komme tilbage om et par måneder og sig at den smagte alt for meget af dette og hint: *begræns jer*.

Bo

--
historien kender to autoriteter - det Meget Nye og det Meget Gamle - begge 
kommer nemlig fra evigheden skønt ad modsatte veje formentlig ind i verden som 
kun er halvgammel og ikke rigtig ved hvad den skal (PAaB)




Besvar via email