Hej Michael, Heikki og Simon!

Tak for jeres svar, der har givet mig noget at tænke over. Noget tyder på, at Charlie Papazian har ret når han antyder, at ens homebrew er produktet af følgende faktorer: Brygmesterens personlighed, erfaring, valg af råvarer, kvaliteten af brygvandet og de mikroorganismer, der lever i ens bryggers.

Som nybegynder må jeg acceptere, at jeg de første mange måneder vil brygge i blinde, men hvis jeg får anskaffet mig en mindre vinballon, vil jeg være i stand til at teste resultatet af begge metoder. Forudsat, at jeg er i stand til at fastholde en konstant mæsketemperatur. Jeg bemærkede et sammenfald mellem den temperatur Michael og Graham Wheeler anbefaler til mæskning. For at udføre eksperimentet, skal jeg blot fylde et passende antal flasker, inden jeg tilføjer sukkeret til priming’en. Vinballonen skal bruges til at teste Simons: ”[..] However I always let my ale age for a couple of months before I transfer it to bottles. [..]“

Jeg vil føre en detaljeret logbog over mit eksperiment på min hjemmeside (http://pikobryg.dk), og selvfølgelige poste det endelige resultat her på forumet. Jeg håber så, at jeg i mellemtiden har erhvervet mig vokabulariet til at videregive mine erfaringer.

Jeg har hovedet fyldt at spørgsmål, men jeg vil ikke trække yderligere veksler på jeres venlighed. Jeg vender tilbage med mine resultater.

Endnu engang tak for jeres svar.

- Christian

Postscriptum:
Heikki, har dog leveret det ultimative carte blanche til eksperimenter i håndbrygningens kunst, i sit svar til Henrik Skak Pedersen d. 16/10-2003 her på forumet: ”[..] That's the nice thing about home brewing, if you don't get your beer infected, it will always end up as beer, (almost) no matter what you screw up. Maybe not exactly as you planned, but usually quite good anyway. [..]”.



Besvar via email