Hej Alle,
Jeg tror, som Thomas er inde på, at det ikke bare lige er sådan at sætte
artiklen op på "Klummen", netop på grund af ophavsret. Men man kunne da
spørge Politiken, om vi med tydelig kildeangivelse evt. kunne sætte artiklen
med billeder på siden. Mikkel,- er det noget du vil spørge Pernille om?

Set i lyset af, at jeg havde været til 35 års fødselsdag aftenen/natten
før - med rigelige mængder af godt belgisk øl - må jeg sige, at det lykkedes
Pernille at få noget fornuftigt ud af vores til tider lidt usammenhængende
snak (jeg ved ikke om man kan sige jeg havde tømmermænd,- men rigtig skarp
var jeg altså heller ikke....).

Og jeg jo har haft lejlighed til at føre en del komparative kognitive
analyser om alt - fra øl & Thelonius Monk til politik i
internationalt/nationalt perspektiv, over sproglig begrebsforståelse til
kunsten at forføre en kvinde - i selskab med Bo ...og passende mængder
belgisk øl & håndbryg, og derfor ved jeg jo også, at alt principielt er til
diskussion af nærmest oxfordske dimensioner i den herres selskab. Så i
skrivende stund er jeg villig til at acceptere, at det er Claus Meyers skyld
(og resten af den gastronomiske og litterære kulturelite), at vi alle
brygger øl.....

Jeg tager gerne den diskussion op ved passende lejlighed,- men der kræver øl
og ansigter i øjenhøjde!!! Hvornår var det lige du kom hjem næste gang???
Der står jo en halv kasse Havskum og venter....(og den deler vi ikke!!!)

Men Nej: Rå-varerne var altså ikke tilgængelige i samme omfang i 70'erne.
Det var slet ikke fokus den gang: Det var kun at lave billig vin, sprut og
øl (husk på at reallønnen var under hårdt pres den gang af gentagne
afgiftsforhøjelser......).

Med venlig hilsen
Jens Mortensen
1677 Kbh. V

 -----Oprindelig meddelelse-----
Fra:    [EMAIL PROTECTED] [mailto:[EMAIL PROTECTED]
På vegne af Bo Pedersen
Sendt:  16. februar 2004 17:40
Til:    Kasper Malmberg
Cc:     [email protected]
Emne:   Re: [Brygforum] Billede af artikel

Jens, du siger at forskellen mellem 70'ernes hjemmebrygning og nutidens
er at man nu kan få råvarerne... Er det ikke en smule bagvendt? Det er
vel i høj grad vores krav om bedre råvarer samt villighed til at betale
prisen der har bestemt udvalget? Og i et større perspektiv er vi vel
bare en del af en bølge af madsnobberi med Claus Meyer i spidsen? ;-)

Bo

--
"I wanna go to spain, Spend nights, Just sipping on nectar and ice, I
can't sleep for thinking, Send my head a reeling" - pj harvey


_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to [EMAIL PROTECTED]



Besvar via email