Jeg sidder og glæder mig til at skulle brygge mit allerførste ekstraktøl - nærmere betegnet "Min første IPA" fra Brygladen.
I den ellers både overskuelige og forståelige opskrift er det angivet, at øllet skal gære i 1 til 2 uger indtil et hydrometer viser mellem 1.008 og 1.014. Mine spørgsmål er derfor følgende: 1. hvordan bærer man sig ad med at foretage (løbende ?) målinger for at aflæse hydrometeret uden at risikere at konterminere brygget 2. når man nu ikke har et hydrometer, hvordan ved man så at øllet er færdigæret ? Kan man gå ud fra hvor mange minutter der er mellem hvert "blop" i gærrøret og i givet fald hvor mange er det ? Hans Christian _________________________________________________________________ Få alle de nye og sjove ikoner med MSN Messenger http://messenger.msn.dk
