Hej Brygforum Flemming Christiansen skrev i et svar til Andreas Palsgård omkring for meget skum: ”[..] Jeg tror at det skummer over pga de mange uklarheder der er i hvedeøl. [..]”
Med ovenstående i mente, skal man så i realiteten ikke tage højde for flere ting, når man beregner den nødvendige sukkermængde til eftergæringen, altså hvis man vil undgå at have en skumslukker med til sine venner. Udgangspunktet må selvfølgelig være, at man er sikker på at brygget er gæret færdig via måling, men herefter må følgende da komme i betragtning: 1. Den brugte gærs forgæringsgrad (attenuation). 2. Mængden af langsomt forgærbare sukrer, enten via valget af malt eller som resultat af mæskeprogrammet. 3. Mængden af skumfremkaldende ingredienser (f.eks. umaltet korn osv.), afhænger vel også til dels af mæskeprogrammet (protein-rest) 4. Priming sukkerets indhold af forgærbart sukker. 5. Den forventede serveringstemperatur. 6. Andet? Nu kan man med rette sige, at betydningen af ovenstående først viser sig i 7. decimal (sommerfugleeffekten, måske?), og man i praksis ikke har mulighed for at korrigere så nøjagtigt. Men alligevel kunne det jo godt være, at man skulle stræbe mod at opnå en gefüll, der sikrede et rimeligt resultat. Lidt ligesom mors frikadeller, der smager forbløffende ens, på trods af ingrediensernes svingende kvalitet (fedtprocent i kødet osv.). Hun korrigerer jo blot for det qua hendes erfaring. Summa summarum: Har man f.eks. lavet en Stout med forholdsvis meget flaked barley eller havregryn, skal man måske prøve at ramme et CO2 rumfang på 1.7 pr. liter (eller under), i stedet for 2.3 pr. liter (tal fra http://haandbryg.dk/eftergaering.html). Så kan det være man undgår at undervognsbehandle værtens PH lampe! - Christian F. Behrens #1720
