|
Hej Martin!
Det kan man skam sagtens. Du kan bruge en del øl -
bl.a. alle engelske med påskriften 'bottle conditioned'.
Rent fysisk gør du således:
Lav en lille urt - min bedste erfaring er ved at
koge ca. 150gram lys tør malt ekstrakt i 1 liter vand i 20 min. Du kan evt. koge
lidt humle med.
Hæld denne urt på en flaske (jeg bruger en 2 liters
glas kolbe) og køl urten ned ved at sætte den i koldt vand.
Når urten er under 30 grader åbner du din øl -
hælder den op i et glas, men efterlader 1-2 cm på bunden af flasken (det er godt
hvis flasken har stået et par dage i
køleskab inden, så gæren når at falde til
ro).
De 1-2 cm øl ryster du let og hælder så over i din
afkølede urt. Herefter låg med gærrør i eller evt tildæk med
vita-wrap.
Efter et par dage skulle gærstarteren gå i
gang......!
Vigtigst er at du er MEGET påpasselig med
bakterier. Hold vejret når du har den afkølede urt åben og rens evt siderne af
både øllen og urtflasken med sprit før du hælder... ;-)
Brug så vidt muligt den nyeste øl. En øl der har
stået på en indkøbshylde et par år kan have død gær....!
Og så til Brøckhouse. Jeg har med held brugt IPA
til at lave gærstartere med, men det skal man ikke gøre mere. Den er lige
blevet undersøgt og der er blevet konstateret fremmede små
bæster i gæren. Derfor - hold dig væk fra den
indtil der bliver gjort noget ved det. Du kan evt bruge Safale-04 fra DCL gær.
Jeg har opnået meget ensartet smag som med Wyeast 1968 som
brøckhouse IPA jo bruger.
Lykke til, Mikkel :-)
|
- [Brygforum] gærstarter af bundfald karin og martin larsen
- Re: [Brygforum] gærstarte r af bundfald Mikkel Bjergsø
- Re: [Brygforum] gærstarte r af bundfald Heikki Levanto
