En lille historie fra det virklige liv om når murphy´s lov gør sig gældende. 
Der skulle brygges IPA i
går og det blev godtnok et være cirkus. Alt der kan gå galt gik vist nok galt. 
Her er en lille bryglog:

Indledende forberedelser:
Smackpack´en var slet ikke så effektiv som ved sidste bryg. Den var kun vokset 
til ca. 3 cm tykkelse på
2 dage så alderen på gæren betyder nok noget... Nå men brygdag i morgen så en 
ordentlig gærstarter blev
lavet med 200g lys ekstrakt og 10g Fuggles humle til en starter på ca. 1,7l. 
Der blev lige hældt lidt ud
igen så jeg endte med 1,5l pga. pladsmangel i kolben.

Brygdag:
Vi startede godt ud med "steeping" af maltene. Ville så lige trykke lidt 
forsigtigt på min "grain-bag"
med termometeret hvilket resulterede i at det knækkede (doh!). Hmmm, hvad gør 
man så. Intet væske var
kommet ud af termometeret og man er gået væk fra kviksølv så vi fortsatte med 
et halvt termomete
(sikkert møg upræcist og max. 75C). Nå men i med ekstrakt (hvorved at det hele 
var ved at koge over) og
så div. humletilsætinger. Så til nedkøling og desinfektion at div. remedier. 
"Hvad var det?" spørger
kæresten så midt i det hele. Efter at have slået det væk med "sådan skal det 
lyde" opdagede jeg at
slangen fra min chiller var hoppet op af vasken og ned i...kattebakken (mere 
doh!). Det er i øvrigt
imponerende var meget væske kattegrus kan suge... Så kom vi til at knække 
gærlåsen (igen doh!) men man
har jo altid en ekstra men så skulle vi lige ha´ gummiproppen af og så knækkede 
den også (4 x doh!). Nå
men et stykke tape kan vel klare den. Suplerede og til lige over 23 liter med 
kogt afkølet vand og så
røg gærstarteren i og OG blev målt til 1054. Den skulle da vist ligge på 1064?! 
Panikløsning: 250g
druesukker i noget kogt vand skulle hjælpe lidt på det. Så var vi oppe på 24 
liter. Hov!!! hvad nu hvis
det er starteren (som jo var ret stor) som har sænket OG. Nå men det er for 
sent nu. Til gæring med den.
Ups! Glemte sku da Irish Moss (5 x doh!). Kom i øvrigt til at skubbe resterne 
af termometeret på gulvet
ved rengøringen så det døde helt...
Lidt off-topic skal det måske nævnes at jeg lavede en skab samme dag og glemte 
at tage højde for
pladetykkelsen så lågen ikke passede (endnu mere doh!).

Næste morgen (idag):
Hjælp!!! Låget er fuldstændigt udspilet og deformt og ingen aktivitet i 
gærlåsen. Låget blev lettet lidt
med et stort "pfsstt". Gærlås fjernet og der sad en ordentlig klump og 
blokkerede røret. Gærlås rengjort
og monteret igen men jeg var vist midt i en stormgæring for på under 2 min. var 
der ingen vand i
gærlåsen men masser af skum. Tænke tænke... Nå ja, en blow-off hose, det er 
sagen. Ud og hente en spand
vand, en gummislange og et lille stykke plastrør der passer mellem proppen og 
slangen. Nu står den og
bulderbobler som en anden lille vulkan. Jeg tror næppe jeg skal bekymre mig om 
gammel ineffektiv gær...

Nå men det bliver sku nok øl alligevel :o)

Venlig hilsen
Jakob Mortensen
#1674


Besvar via email