|
Guld til Skagen Bryggerlaug.
SKAGEN: Skagen Bryggerlaug kan nu efter weekendens ØLfestival og DM i
håndbryg i Valby også kalde sig "Danmarksmestre i Håndbryg 2004 i pilsner
kategorien".
Det er den lokale pilsner Holger D (D for Drachmann,red.) der nu kan bære
denne fornemme titel.
- Opskriften til Holger D har jeg lavet sammen med Helge Mortensen.
Basismalten er pilsnermalt, og så er der lidt munchermalt, der giver en rund
smag og farve, samt lidt karamelmalt, der giver smag og god skumdannelse,
fortæller den lokale brygmester, René Søgaard Sørensen.
NORDJYSKE var med, da bryggerlauget tappede 56 liter Holger D på flasker
d.15 marts i år, og det var ved den lejlighed, at formanden for bryggerlauget
Helge Mortensen, slog fast, at "det øl, der ikke bliver drukket, har forfejlet
sin opgave".
Nu kan vi så slå fast, at Holger D fuldt ud har klaret opgaven. Ikke bare
valgte dommerpanelet, der bestod af dommere fra Danmark, USA, England, Sverige
og Færøerne, at kåre pilsneren med guld. Den r også meget hurtigt blevet drukket
lokalt.
- Vi har ikke flere tilbage af denne bryg. De sidste røg til DM i Valby,
men vi skal bestemt have brygget en omgang mere, når vejret bliver til det.
Problemet er bare, at vi taler om en undergæret øl, som skal gære ved 9 til 13
grader, og vi har lidt svært ved at finde et lokale med denne temperatur på
denne tid af året, siger René Søgaard Sørensen.
Så når de otte medlemmer på fredag mødes for smilende at fejre den nye
DM-titel, må de "nøjes med" en "Smiling Dog", en ny lokal øl brygget med røget
malt.
Bent Madsen, NORDJYSKE.
Det var da flot skrevet af Bent Madsen.........mvh René Søgaard
Sørensen.
|
