Søren Bonde Rasmussen wrote:
Jeg er ved at fortvivle. Jeg har her til aften lavet en gærstarter med henblik
på at skulle brygge på lørdag. Det er mit første forsøg, og jeg havde egentlig
sat mig grundigt ind i tingene - troede jeg.
Gærstarteren blev lavet i en grundigt renset flaske (vasket i eddikesyre,
skyldet grundigt, skoldet og sidst renset med Iodophor) Efter at have tilsat
Iodophor skyllede jeg lige det værste ud med koldt vand fra hanen. Nu - 5 timer
senere - kom jeg så til at tænke på, om Iodophoren dræber al min gær, og om jeg
derfor skal starte forfra med en ny gærstarter? Håber der er nogen der har
erfaringer, som kan give mig et hurtigt svar.
KH
Søren
Hej Søren,
Jeg tror ikke du skal bekymre dig hvis din iodophoropløsning var
standardopløsningen på 5 ml til 10 liter vand. Den er yderligere
fortyndet når du skyller flasken og igen fortyndet da du hældte urten i
flasken. Her godt otte timer efter du skrev dit indlæg bør du kunne se
lidt aktivitet i flasken.
Lars
2630