Jeg har prøvet at gære adskillige forskellige æblejuicer, dels med alegær
og dels med bagegær. OG for alle var mellem 1041 og 1043.
Ligesom Michael Moeslund oplevede jeg at slutresultatet blev meget tørt,
med FG helt ned til 996 (hvordan det så kan lade sig gøre, mit hydrometer
måler godt nok 1000 ved rent vand). Hvis man synes det er for tørt kan man
altid blande en smule æblejuice i lige inden man drikker det. Det giver
også lidt mere æblesmag.
Derudover mener jeg at cider skal lagre længere end øl, mine blev i hvert
fald meget bedre efter 3-6 mdr.
Michael Peters
--------------------------------------
Hej Klaus
Det var godt du nævnte det med cider,jeg lavede et "bryg" i
sommers hvor jeg ville lave en æblecider,men det kneb lidt
med energien til at presse æblesaft, med pulp og stof og
frem og tilbage...
Så der blev købt Faktas æblejuice,jeg mener at kunne
huske,at den lå på omkring 1048 OG.
Fermenteringen blev foretaget med en alm. ølgær jeg havde
brugt til et bryg et par uger inden(så alt i alt et billigt
experiment)
I skrivende stund sidder jeg og smager på varene...... en
"cider" godt med brus,helt klar med et tyndt gærlag i bunden
af en 1 liters patentpropflaske,FG på 1006 ved 9°,-havde
ikke tålmodighed til at vente til 20°,den er helt afgjort
til den tørre side,men er kommet meget mere "frem i skoene"
her de sidste måneder...
Jeg har absolut ikke fortrudt mit ciderbryg,men vil overveje
muligheden for brug af "ikke forgærbart sukker" da cideren
på rent æblejuice rammer noget uden for,hva jeg forbinder
med en "forfriskende sprudlende æblecider",lidt for tør.
Er siden blevet "pillet" ned,da min nabo mener det "ikke har
en skid med æblecider at gøre" -han er sømand og har
åbentbart et udtryk der hedder "polymut" hmhmhm
Med venlig hilsen michael