Bare vent og se, du har med garanti det værste til gode:
det bliver utvivlsomt den bedste bryg du nogensinde kommer til at begå,
og du kommer aldrig til at kunne gentage den... ;)
Brian Andersen wrote:
Hejsa alle sammen,
hermed en laaaaanng historie om verdensværste nybegynder!
En dag vågende jeg. Jeg var næsten lige blevet 30 år og manglede en
hobby! Det kom som et lyn fra himlen: ”Jeg skal da brygge øl!”. Der
gik 4 dage med at studere ølbryg: Bøger blev købt fra Amazon, varer
bestilt fra brygladen, osv., osv. Nu kunne jeg ikke være mere
tilfreds, synes jeg selv!
Jeg lånte en stor 25L gryde af en kammerats far, som i gamle dage
brugte den til at brygge vin af. I gang jeg gik! Mit første bryg blev
ikke særlig godt, ej heller mit andet og tredje! Til mit fjerde bryg,
havde jeg ønsket mig en Maltmølle i fødselsdagsgave, så jeg selv kunne
kværne mit malt! Måske det var det der var årsagen til den underlige
smag i min forrige bryg *s*?
Mit 4. bryg startede i går: Frem med Maltmøllen og Malten jeg havde
købt i onsdags fra Maltbasaren. Jeg læste lidt i manualen til
maltmøllen og fandt ud af, at den skulle indstilles på 2. Da jeg
fyldte den med malt og drejede på håndtaget sagde møllen en underlig
fjederlyd. Nu har jeg selv en pastamaskine af samme mærke som min
maltmølle og den siger ikke fjederlyde, så noget måtte der være galt.
Yderligere lignende den knuste malt mel. Ikke helt hensigtsmæssigt når
man skal brygge øl. Jeg skal jo ikke bage. Jeg legede lidt med de to
øvrige indstillinger. Intet nyt skete. Det var samme udgangspunkt:
MEL. Jeg gave op i går, men fortsatte her til eftermiddag med at få
den mølle til at virke. Det skulle jeg ALDRIG HAVE GJORT! Nu er den
helt i stykker. Der hvor man indstiller valserne er totalt i
skuder-mudder. Den drejer med rundt, når man drejer med sving armen.
Hermed havde jeg opgivet mit 4. bryg!
Her til aften kunne jeg dog ikke lade være med at gå i gang med at
brygge alligevel. Jeg fandt min stavblender og begyndte at kværne
malten med den. I gang gik brygget med min plastikspand med
varmelegeme og termostat. Har fungeret upåklageligt med mit forrige
bryg. Nååhhh, men opskriften sagde, at jeg skulle koge malten i 30 min
på 52c. Da jeg skulle til at måle temperaturen i vandet opdagede jeg
at mit termometer var knækket! Rigtig, rigtig ærgerligt. Mig af sted
til Kvickly for at finde et termometer. Jeg kunne ikke finde noget, så
jeg tænkte på et elektronisk stege termometer, men sådan eet kunne jeg
heller ikke finde. Af sted til Føtex. Her havde de et stege termometer
til 130 kr. Jeg var lykkelig *s*. Hjem og fortsætte brygget. Nu kunne
der umuligt gå mere galt – tænkte jeg. Men sådan skulle det ikke gå )o:
Efter at termometret havde fungeret upåklageligt i ca. 2 timer
begyndte det at vise en temperatur på konstant 70 grader. Hverken mere
eller mindre. Med andre ord! Det var gået i stykker. Nu var der ikke
andet for mig at gøre end at fortsætte med at brygge uden termometer.
Min plastikspand fungerede da endnu! Så al den ulykke jeg indtil
videre havde oplevet kunne da ikke blive værrer! Men, det blev værrer!
Da den sidste bid humle havde kogt færdigt, opdagede jeg, at
termostaten til min plastikspand var gået fra hinanden. Det lå i to
dele på min køkkenbord. Jeg slukkede for strømmen, så jeg ikke fik
stød. Ganske uheldigt, men godt at brygget var færdigt!
Jeg havde naturligvis heller ingen Irish Moss, så jeg brugte Husblas i
stedet. Håber det kommer til at virke! Det eneste jeg håber på er, at
min Belgiske Brown Ale kommer til at smage bare nogen lunde.
De øvrige bryg var:
1. Min første Ale: Her sagde opskriften, kom humlen i og bring vandet
i kog. Det tog over 3 timer at få en temperatur på ca. 90 grader. Jeg
skulle først have bragt vandet i kog og herefter puttet humlen i.
Yderligere havde jeg ikke fået sat bundproppen fast på min hævert, så
jeg fik for meget gær med i mine flasker. De fleste kunne dog lide
den. Bare ikke mig.
2. Skagen hvede. All grain. Her måtte intet gå galt. Jeg brugte samme
gryde men havde luret det med gryden. Jeg bryggede hos en kammerat som
havde badekar til afkøling af urten. Alt gik forholdsvis gok ind til
afkølingen. Det tog over 4 timer og jeg blev al for fuld og fald i
søvn *s*. Han vækkede mig da temperaturen var under 30c. I med gæren
og hjem med gærtanken på en klapvogn jeg havde lånt af min mor. Den
blev iltet på vejen hjem skal jeg lige hilse at sige. Gæringen gik
fint i gang. Det var allerede i gang efter ganske få timer. Meeenn,
den smagte ikke særlig meget af hvede efter den var kommet på flaske.
Den var blevet inficeret med et eller andet. Jeg kunne ikke lide den.
3. La Granja Stout! Den er jo bare for god og jeg havde smagt på den
før mit kald om ølbryg blev åbenbaret for mig. Nu skulle jeg prøve at
efterligne den. Jeg fandt en opskrift på en Sweet English Stout og jeg
fandt et sted, hvor jeg kunne købe La Granja Kaffen. Det tog sin tid
før gæringen gik i gang. Efter anden gæring var færdig glemte jeg at
måle sukkerindholdet, Den blev bare karboneret og hældt på flaske.
Denne øl kan jeg godt lide! Men ingen andre end jeg bryder sig om det!
4. Mit fjerde bryg har jeg skrevet om i starten af hele denne novelle
.Nu står den i stuen med fyldt gærlås og er ca. 60c varm. Jeg ønsker
ikke flere uheld og eventuel infektion ved brug af min chiller. Efter
alle de uheld jeg har haft. Jeg hælder gæren i urten i morgen aften.
Forhåbentlig temperaturen der har nået de ca. 22c.
Dem der har læst hele novelle må gerne ønske mig helt og lykke! Jeg
har virkelig brug for lidt medlidenhed *s*!
I øvrigt! Er der nogen fra København som tilfældigvis skulle have
brygget en Skagen Hvede? Jeg kommer gerne forbi og smager på varerne
*s*. Jeg betaler naturligvis et beskedent vederlag for dine/jeres
udgifter.
/Brian
_________________________________________________________________
Find det, du søger med MSN Søg http://search.msn.dk/
_______________________________________________
Brygforum mailing list
[email protected]
http://www.haandbryg.dk/mailman/listinfo/brygforum
To get off the list, send a blank mail to
[EMAIL PROTECTED]