Jeg fik denne mail direkte, og den var både underholdende og endda lidt
relevant, så får I den her..
/Dan
Hej, jeg kom lige forbi jeres forum, jeg ved hvordan man trykker etiketter,
men må ikke skrive da jeg ikke er medlem, her står hvordan:
Subject: [Brygforum] Etiketter - hvordan?
hej med jer jeg så lige at i diskuterede på jeres forum hvordan man bedst
laver små oplag etiketter. Det ved jeg!
LAV ET DIGITALTRYK, Gå evt. på www.lasertryk.dk de trykker billige etiketter!
Bare mail etiketten så fylder de ark tæt op, trykker & klipper til!
Trykkene er vand & UV -faste! og jeg tror at limen er god!
Hils dem fra mig, jeg har selv fået trykket på rigtigt trykkeri før, men det
kræver noget større oplag!
Jeg har selv drevet fødevarevirksomhed der producerede økologiske produkter af
prima kvalitet. Syltede rødbeder, agurker & rød og grøn currypaste. Alt sammen
uden sammenligning på markedet, currypaste uden fyldstoffer og sylteprodukter
med hele laurbærblade & krydderier (jeg har smagt de første 50 forsk tror
jeg!) produkter der ikke er kedelige & kogt døde.
Jeg fik startet produktionen, fik aftaler hjem og fik købt større
produktionsmidler, men så stoppede det brat, først gik min kompagnon (nej vi
blev ikke uvenner), så var der ikke el-forsyning nok i lejemålet (pris ca.
100.000) og da jeg flyttede ud skred udlejer med depositum!
-Så nu har jeg en hel fabrik stående på lager m. stålborde, 20000 440 ml.
glas, kasser & emballage, kipkogere, kar, trykkogere, fyldemaskiner, hakke,
snitte & skrællemaskiner!!
Jeg håber at jeg en dag får startet produktionen igen!
Hvis nogen af jer vil have råd til emballage, fødevareproduktion / holdbarhed
/ godkendelser, er nysgerrige, kan bruge noget af det jeg har på lager eller
tilfældigvis vil være med til at starte en produktion -så bare skriv!